mandag den 30. maj 2016

Orø rundt

Den sidste søndag i maj gik turen rundt om Orø ved Holbæk
Vi var hele 8 fra NKC der var med på turen, hvor der i alt var 61 deltagere.
Jeg har aldrig roet af sted med en sådan armada, men det var nu meget hyggeligt. Os NKC'ere aftalte af følges lidt ad, og det gik rimelig godt.
Vi lagde ud midt i feltet, men da vi nåede frem til Marsmanden, lå vi forrest i feltet.
Fra marsmanden var der ikke langt til cdampingpladsen på Orø, hvor der var indlagt en længere frokostpause.
jes havde taget pølser med og jeg havde mit nye Trangiasæt klar - så den stod igen på hotdogger. Mums!
Efter pausen krydsede vi en bugt, og her blev vi velsignet med lidt hyggebølger.
Alle havde det fint i bølgerne, og da vi roede sydpå, fik vi endda et par surfture. Jeg fulgtes med min flyveven Troels.
Kaffepausen blev indtaget ved kabelfærgen - vi var ikke helt enidge om på hvilken side, og valgte den modsat flertallet. men pyt! Vi havde hinandens gode selskab, og da vi roede af sted var det kun et øjeblik før den store flåde satte af sted fra den anden bred.

Ret langt inde på fjorden så vi et marsvin - det havde jeg sgu ikke lige regnet med, men der var mange fisk i vandet, så det var ikke så mærkeligt at den lille hval også var der.
Det sidste stykke var i sidevind. Undervejs kunne vi se nogle kitesurfere der drønde frem og tilbage på nogle boards med lange finner og et lille hydrofoil. Det så sjovt ud.

Snart var turen ovre - GPS'en viste 31 km

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Kære Poul.

Vi så jer inde fra Orø i søndags og vinkede til jer.
Herligt med jeres tur rundt om vores dejlig ø.
Må vi have lov til at bruge dine fine billeder på vores facebookside samt hjemmesiden www.oroe.dk?

Mvh.
Sune, Orøkontor