lørdag den 15. december 2018

Tur i flot decembervejr

Jeg havde aftalt at ro en tur med Jan fra Karrebæksminde. Det passede fint at køre til enø, da jeg havde haft min Tiderace hjemme til en gang tiltrængt kærlighed. Efter vask, rens og polering så den næsten ny ud - den havde også fået lidt gelcoat i de værste ridser på bunden.

Vi lagde ud ved DUI hytten, og da vandstanden var meget høj kunne vi ro direkte mod gennemsejlingen mellem Enø og Gavnø. Vejret var lidt trist med grå og mørk himmel, men heldigvis med meget lidt vind. Efter et par km's roning kom der lidt varme i fingrene og jeg kunne tage et billede af Jan.
Og en selfie af mig selv. som det kan ses på vesten kom der lidt sne ud af de grå skyer.
 Et svagt lys på himlen over Svinø gav håb om lidt bedre vejr.
Og ganske rigtigt - solen prøvede at titte gennem skyerne og badede snart Jan i et flot lys. De små krusninger på vandet så helt Johannes Larsens'k ud
Et kvarters tid senere tog Jan dette billede af undertegnede ved Gavnø - nu sneede det. Stadig fint og roligt vejr og med mange fugle på og over vandet.
Vi snakkede om at gå i land ved shelterne ved kanalen, men da vi nærmede lå pynten ved sejlklubben badet i sollys.
Så vi blev enige om at det ville være et fint sted at holde en lille pause.
Der er en lille sandstrand ved siden af pynten, så det gik let med at komme i land. Vi nød lidt suppe, en mad og et par dadler, inden turen igen gik imod Karrebæksminde i stille medvind.
Det blev til 15 km i flot, flot decembervejr

Ingen kommentarer: