søndag den 6. april 2008

Kuldekursus

I strålende solskin og 6-7 gr. koldt vand havde vi kuldekursus i kanalen foran klubhuset. 11 havkajakroere - heraf instruktørerne Tomas og Niels - mødte op for at prøve hvordan det var at havne i koldt vandt, hvordan der var at komme op i kjakken igen, og hvor længe man i sådanne situationer kan holde varmen.

Vi delte os i hold. Jeg var sammen med Sverri og Peter.

Sverri var den første der viste os bunden af sin kajak, og kort tid efter sad han igen vha. en makkerredning i den. Grinende i sin Kokatet tørdragt meddelte han at det ikke var spor ubehageligt.


Vi prøvede alle makkerredninger. De gik fint, men Peter og jeg kunne godt mærke vandet, der trængte ind i vores neoprenbukser. Vi kom dog ikke til at fryse ret meget, selv om Peter godt kunne have brugt den vandtætte hue, som han venligt havde udlånt til sin hustru.

Billederne viser Peters paddlefloat entring - og kæntring :-) Der blev også trænet x-redninger - jeg nøjedes dog med en makkerredning og et par paddlefloat entringer. Det blev til en times tid i kajakken efter den første tur i kanalen, og hele tiden undervejs var der support fra bredden. Johnny bryggede og servede den ene kop kaffe efter den anden til de roere er trængte til en forfriskning eller en varm kop at varme fingrene på - stor tak til ham..

Jeg blev på intet tidspunkt så kold at jeg frøs på andet end fingrene. Det er dejligt beroligende at teknikken og påklædningen er så meget på plads at jeg rimelig trygt kan fortsætte med at ro ture. Nu ved jeg, at jeg så længe jeg holder mig til fjordene - og ror nær kysten uden for dem - kan komme op i kajakken og ro i land inden kulden lammer mig.

Sverri har taget disse billeder af undertegnede:

Da vi alle havde "badet" nok, serverede Michael lækker suppe i klubhuset, og vi udvekslede erfaringer med tøj og andet udstyr. Både dem i tørdragt og os andre i neopren og diverse jakker havde oplevet ikke at fryse i en sådan grad at vi "ikke virkede". Alle var dog enige om at det var vigtigt at have noget på hovedet - meget gerne noget vindtæt.

Se alle billederne her

Ingen kommentarer: