Turen gik til Inderhavnen ved Karrebæksminde hvor der på sejlklubbens borde blev disket op med lækker citronkrydret kylling, delikat krydret salat med kartofler, speltkorn, tomater, grøn salat mm og tzatziki.
Oven på det lækre mad var vi hele 3, der havde taget kage med. Jeg havde gjort det for at fejre at jeg rundede 1000 km i år på denne tur.
Efter maden lå kajakkerne lidt tungere i vandet. Vi roede en tur under Græshoppebroen og ud på bugten, hvor der for en sjælent gangs skyld ikke var bølger.
Turen hjem langs kanalen var ligeledes meget rolig og mens mørket sænkede sig over os sad vi alle og nød endnu en rotur i de smukke omgivelser.
Turlængde: 17 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar