mandag den 15. februar 2010

Overnatning i telt

Jeg har længe snakket om det, så da jeg i går så at Helge havde gjort det, fik jeg taget mig sammen til at sætte teltet op i haven og gøre klar til en overnatning.

Først skulle jeg dog fjerne ca. 20 cm sne. For ikke at stille teltet på den noget smattede græsplæne, lagde jeg et stykke presening på græsset og slog teltet op på det. Jeg fik ideen på Havkajakroernes forum, hvor jeg i en tråd har læst om speciallavede underlag til telte kaldet et footprint. Desværre kan man ikke købe et til mit telt, men jeg tror at jeg vil lave et - ikke at jeg tror teltet ikke kan holde til at blive brugt, men det er meget rart at have underlag i vindfanget, og teltet bliver ikke så beskidt = hurtigere og nemmere at pakke sammen. Underlaget kan tørres hurtigt af og pakkes sammen med den beskidte bund lagt mod sig selv.

Konen mener jeg er tosset, men det var hende selv der i julegave gav mig den bamsedragt , som jeg regner med uden på uldundertøj skal holde mig varm i nat. På med mit op til 7,6 cm tykke liggeunderlag fra Pacific Outdoor og i min Thermolite extra sovepose fra Mountain Hardware forventer jeg at få en herlig nat i de 5 gr. frost DMI lover i nat.

1 kommentar:

Helge Helligsøe sagde ...

God fornøjelse Poul. Din ide med et footprint er sikkert ikke tosset, kan vel klippes af noget pressenning.

Jeg skal også have en nat mere for lige at tjekke om fruens kraftige liggeunderlag er godt nok.

Venlig hilsen Helge