søndag den 23. oktober 2011

Avnø igen

Torsdag havde jeg aftalt med kolbe og Nielsen at vi skulle ro en tur til Avnø, sove i shelter og ro hjem dagen efter. Hvis vejret var godt var der en mulighed for at ro til spidsen af Knudshoved Odde og krydse direkte til Karrebæksminde.

Det blæste en del, da vi tog af sted, så for at få lidt læ roede vi via Gavnø og Karlsgab inden om Enø og Dybsø. Da vi nærmede os Svinø kom der et par byger forbi. Bygerne var ledsaget af en del vindstød, så vi gik i land og tog en lille pause i vores "hus" på Svinøgrunden.

Vi måtte dog videre ud i mere åbent farvand. Bølgerne så voldsomme ud med en del brænding, så jeg satte mine fiske-stabilasatorer på kajakken for at give mig en smule mere stabilitet i kajakken. Stabilasatorerne er et par små fendee der vha et aluminiumsbeslag kan sættes ind i hullet bag cockpittet på min SeaBird Expedition - inspireret af VKV systemet. Det virker ikke umiddelbart som om de giver særlig meget ekstra stabilitet, men da vi skulle begive os ud i de højeste bølger jeg har roet i, følte jeg at selv de mindste halmstrå jeg kunne klamre mig til ville hjælpe. Kolbe og Nielsen er et par meget kompetente roere, der bl.a. har roet op langs Vestkysten, var klar til at hjælpe hvis det gik galt. Jeg havde hjemmefra luret at en vandgang var en mulighed, så jeg havde taget tørdragt på.

Det gik nu overraske godt i bølgerne, der kom ind fra siden og af og til brækkede over. SeaBirden opførte sig eksemplarisk, og jeg følte faktisk ikke at jeg havde behov for "støttehjulene". Det var heller ikke på noget tidspunkt nødvendigt med et støttetag. Mine erfarne romakkere havde tilsyneladende opbygget en rutine med at advare mod de største bølger - af og til lød råbet "Bølge!", så man lige kunne forberede sig på dem.

Efter et par kilometer kom vi ind på lavere vand, og bølgerne blev markant mindre. De var dog så store så vi ikke så nogen sæler. Derimod så vi en havørn der fløj lige ind over os. Vi så også store mængder af gæs og andre fugle på vandet og i luften.

Det var så småt begyndt at blive mørkt da vi nåede frem til shelterne. Da vi alle tre er rimelig erfarne lejrliggere, blev lejren hurtigt etableret og der var snart gang i et bål. Jeg havde fyldt SeaBirden med en del tørt bøgebrænde fra den hjemlige stak, men vi skulle bruge mere brænde, så i det aftagende lys gik vi af sted med foldesavene og fik hurtigt samlet brænde fra udgåede træer i skoven bag shelterne.

Aftensmaden bestod af svin i karrysovs og ris. Nielsen havde lavet kødretten hjemmefra, og den duftede herligt. Desværre havde jeg det skidt - var det søsyge? - så jeg havde ikke den store appetit. Jeg måtte også gå ret hurtig til køjs. På et tidspunkt måtte jeg give op - jeg nåede heldigvis ud af shelteret inden mavekramper i flere omgange tømte min mavesæk. Det gav en grim smag i munden, men også lidt ro i hele systemet, så jeg kunne falde i søvn.

Næste morgen var jeg tidligt oppe og kunne - selv om jeg stadig havde det skidt - godt nyde solopgangen og de mange gæs der hele tiden fløj forbi i store formationer. Jeg droppede morgenkaffen og nøjedes ret ynkeligt med lidt kogt vand og en thebirkes med honning.

Vi fik pakket lejren ned og kom af sted i flot vejr. Vinden havde heldigvis lagt sig, så vi slap for at knokle i modvind. Vi så flere sæler undervejs. På et tidspunkt bemærkede Nielsen at min lynlås i tørdragten var gået op. Det var nok fordi den havde drillet og sat sig fast i undertrøjen, da jeg tog dragten på. Vi kunne ikke løse problemet til havs, og da vi var rimelig tæt på Rønnen trodsede vi adgangsforbudet og gik i nødhavn for at ordne lynlåsen.

Med den klaret, satte vi kursen mod Svinø. Der var en del dønninger, så jeg koncentrerede mig om at ro og prøvede at skyde kroppens mathed og ubehaget i baggrunden.

Da vi nåede Svinø holdt vi en kort pause. Kolbe fandt en pose vingummi frem, og trods nogle meget kunstige smage, gjorde sukkeret godt og gav kræfter til turen over fjordene. Det var helt rart at kunne falde lidt ind i sig selv og bare ro stille og roligt.

Det lykkedes at nå frem til klubben, hvor vi sluttede turen af med en lille frokost. Det gik helt fint med at spise et par skiver Multikerne fuldkornsrugbrød. (verden bedste rugbrød)

Da jeg kom hjem, sov jeg 24 timer. Kun for at konstatere da jeg vågnede at min hustru, mens jeg sov, havde været samme tur igennem. Min svigerdatter og et barnebarn havde også haft en omgang, så det var ikke søsyge jeg havde haft.

Rolængde 41 km - og så fik jeg da lige rundet 7000 km kajakroning

Ingen kommentarer: