torsdag den 24. april 2014

Onsdagstur

Det var ugen for første gange. Jeg tog nemlig også med på onsdagstur. Hver onsdag ror vi i NKC en formiddagstur for dem der ikke lige den dag skal passe deres arbejde og så alle os der har forladt arbejdsmarkedet.
Det var lidt møgvejr med blæst og skyer - og ikke særlig varm luft - men vi var da seks friske roere der tog af sted på tur.
Ved Gavnø fløj der flere gæs rundt - det lykkedes mig at få et skud af tre af dem. Da enkelte af roerne var lidt rustne vendte vi om efter Gavnøbroen og roede tilbage til klubhuset.
For enden af kanalen skulle en utryg svane lige sikre sig at vi ikke kom for nær reden.

11 hyggelige km

1 kommentar: