Der trak lidt skyer op i horisten mod vest, mens vi roede på læsiden af Gavnø.
Da vi havde rundet øen, stod der en stiv modvind lige i næsen. Jeg valgte at give den gas og efterlod mine to rokammerater som små pletter i horisonten bag mig.
Det indbragte mig en røffel fra dagen udnævnte turleder - en titel som enkelte af klubbens medlemmer mener indebærer retten til at flashe deres værste sider :-)
Jeg mente at de to agterroede nok kunne redde hinanden, hvis de kom i vanskeligheder. Og da jeg i min forsvarstale påpegede at jeg kunne bunde det meste af vejen, blev jeg tilgivet. Resten af turen fulgtes vi ad i skønneste forening, mens solen forlod os i en flot solnedgang.
16 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar