onsdag den 9. juli 2014

På tur med Jes

Jes kiggede efter aftale forbi om onsdagen, og vi lagde ud med at ro ud langs Knudshoved Odde. Vi indså dog hurtigt at vi godt kunne nå ud til spidsen, men vi ville få en endog meget besværlig tur tilbage med en modvind på de udsatte steder på 10 m/sec.
I stedet vendte vi om og roede rundt om Masnedø. På sydøstsiden var vi fuldt udsat for vinden og fik masser af sjov i bølgerne, der bød på både op- og nedture - alt tacklet med et smil (selv om Jes var lidt utilfreds med den snitter på 1-7 Brasilien aftenen før havde modtaget)
Madpakken blev indtaget på øens vestkyst i fuldstændig læ. Da madpakkerne var spist og kaffen drukket rundede vi lige Kalven med de mange fugle og satte kursen mod campingpladsen.
Det blev til 21 km - til tider i et meget langsomt tempo da vindstødende næsten stoppede vores fremdrift. 

Ingen kommentarer: