torsdag den 5. februar 2015

Nattur

Onsdag aften havde jeg en aftale med Kim og Kenneth om at ro en tur. De to stakkels mennesker er aktive på arbejdsmarkedet, så de har ikke tid til at ro i dagtimerne. Så derfor ror de aftenture.
Der var dog ingen problemer ved klubhuset, hvor det automatiske lys fungerede upåklageligt. Kamereraet var ikke helt tilfreds med lysforholdene, men afgangen kunne dog dokumenteres.
Det kneb lidt mere, da vi godt hjulpet af en kraftig strøm snart var kommet ud på fjorden. Lysene fra Karrabæk kunne ses i fjerne.
Og der var enkelte sejlrendemarkeringer med lys.
Da vi ikke sejlede i renden tillod vi os at ro med slukkede lamper for ikke at blænde hinanden, men vi kunne dog se hinanden når vi roede forholdsvis tæt. På bare 50 m "forsvandt" vi næsten helt fra hinanden. Udturen skete både med strøm og en smule vind i ryggen. For at få lidt læ for vinden roede vi tilbage i læ af Borgnakkeskoven.
Strømmen kunne vi ikke gøre så meget ved, så da vi igen roede i kanalen, måtte vi arbejde.
Kajakkerne var glaseret af et fint lag is, da vi havde trukket dem på land, men ingen af os havde frosset. Tørdragter, uld, neoprenluffer, huer og pelshatte havde holdt os varme på turen
Det blev til 12 anderledes km

Ingen kommentarer: