søndag den 18. oktober 2015

Fisketur på Fjorden

Efter weekendens fiaskofisketur på sørene besluttede jeg mig til at prøve lykken efter aborrer på Fjorden. Bevæbnet med min lille fiskestang, et lille blink uden forfang og en lille fangstketcher roede ud af kanalen. jeg trak blinket efter kajakken, men det gav kun en del planter.

Da jeg nåede fjorden, lod jeg mig drive og gav mig til at kaste. Allerede i første kast var der gevinst. En meget sprællende stor fisk havde bidt på. Var den mon en havørred? Nej, men derimod en meget livlig gedde, som jeg efter en længere fight fik taget med nettet. Fisken blev aflivet og målt - hele 71 cm var den. Jeg roede i land, rensede den og fortsatte min jagt på aborrer.

Dem fik jeg ingen af, men det skortede ikke på nysgerrige blikke da tirsdagsholdet mødte mig. Jeg indstillede fiskeriet og fulgtes med dem til stranden ved Vejlø, hvor vi spiste den medbragte mad og nød en flot solnedgang.
 Hjemturen gik rundt om Gavnø i det tiltagende mørke.


Fik roet 18 km

1 kommentar:

Ole Schytte sagde ...

Hej Poul. Vedr. overbæring ved Alböle i Blekinge, så kan jeg sende dig kortet, så du kan se det. Jeg har ret meget materiale om området.Opgiv mailadresse.
Kajakhilsen
Ole.