onsdag den 22. juni 2016

17 kajakroere på tirsdagstur

Årets længste dag trak en stor flok tirsdagsroere på vandet.
Allerede ved klubben var der lagt op til en travl dag på vandet. Ud over de allerede omtalte tirsdagsroere røg der også et hold begyndere på tur, et andet hold fra en kajakskole lavede leg på vandet med hav-, tur- og kapkajak, SUP, surfski, polobåde og surfkajak. Og der blev også afholdt handicapløb.
Det kan være svært at holde en stor gruppe sammen, De fleste ror parvis og snakker, enkelte ror solo derudad, men vi holdt en del opsamlinger, så vi nåede i samlet flok rem til Vejlø Strand, hvor den medbragte mad blev nydt.
Der var lige plads til alle på den lille sandstrand.
Kajakkerne måtte ud i sivene
Jes i fin fin stil på hjemturen rundt om Lindholm
Vi var en del der rullede ved "min bøje" (jeg ruller - eller prøver - altid ved den 2 grønne bøje fra kanalens udmunding, og bøjen hedder nu blandt klubbens havkajakroere - Pouls bøje)
Inde i kanalen "væltede" Kenneth og Jacob og krævede at blive reddet af de andre roere.
De overlevede heldigvis

Det blev til 18 km

Ingen kommentarer: