torsdag den 16. juni 2016

Tur ved Korsør

Sammen med fruen besøgte jeg campingpladsen ved Helskov. Fruen skulle på strikkecamp, og jeg havde smuglet kajakken med. Det blev dog kun til en enkelt tur, da det blæste meget de fleste dage, og farvandet ved Halskov Rev er ikke lige det sted jeg ror alene rundt i.
Heldigvis var der en enkelt fredelig dag hvor jeg - med disen hængende i luften - fik roet mig en tur.
Jeg var ikke den eneste der var på vandet. Et par edderfuglepædagoger passede en flok ællinger.
Flåden har fået nye helikoptere, og en af dem besøgte flådestationen.
Måske skulle den se om den kunne lande på en af de store krigskanoer, der lå i havnen.
Jeg kunne godt se at jeg ikke var velkommen, så jeg foretog ikke en indpassage
Så var Sigyn mere tilnærmelig.

Det blev til en hyggelig 14 km's rotur. De sidste dog med fuld kraft på pagajen, da der var tordenrummel i det fjerne. DMI's lynrader viste efterfølgende at der var slået et par lyn ned på Fynsiden af Bæltet.

Ingen kommentarer: