Solotur

Medio oktober blev tiden hvor tørdragten blev fundet frem - og ih hvor er den da lækker at sidde i. Varm og tør hele tiden trods oktober øv-vejr.

Det var da heldigvis det eneste øv ved turen. allerede fra start kunne jeg kigge beundrende på en flok af klubbens medlemmer, der var til balancetræning med Anders Richter. Hele flokke lagde ud med at skulle i vandet og redde sig selv op i kajakkerne - så var der der jo ingen grund til at frygte en kæntring. Jeg så ikke så meget af deres træning og tror da også at Maria snød lidt ved at lægge ud med at stå op i kajakken.

Jeg satte spidsen af kajakken mod fjorden og kunne nyde de flotte efterårsfarver - lidt sol havde helt sikkert pyntet, men man kan jo ikke forlange det hele.

På læsiden af Gavnø lå igen mange gæs i vandet, og lige så mange gik inde på land. Der havde været jagt hele dagen på øen, så gæssene var ret nervøse og lettede hele tiden. Jeg var nok skyldig da en flok på vandet foran mig gik på vingerne. Men det mindede også lidt om et generelt opbrud, da himlen blev fyldt med formationer af gæs der fløj sydover.

Efter lidt modvind mod Karlsgab faldt der helt ro over vandoverfladen, og da jeg nærmede mig broen ved slottet var det blikstille.

Det var det ikke på den anden side hvor et par unge i motorbåd prøvede at kæmpe sig fri af en grundstødning ved at give fuld gas. Det hjalp ikke det fjerneste. Jeg tilbød at prøve at trække lidt med, men bad dem så om at bakke med motoren. Jeg fik også trukket dem en del meter baglæns, men da de selv skulle bakke videre kunne de ikke styre båden. I stedet gav de fuld gas fremad - og sad næsten med det samme fast i den bløde bund igen. De havde ringet efter hjælp og ventede på en kammerat i en mindre jolle. Han ville tage et anker med, og så kunne de prøve at trække sig fri med det.

Jeg roede tilbage til klubben i mørke, men da jeg havde monteret lanternen på en lille stang bag mig, kunne jeg ro med god samvittighed.

16 km