onsdag den 7. december 2016

Det gode vejr fortsætter

Anne havde på inviteret til rotur på den sidste dag med godt vejr i denne omgang. Michael og jeg fulgtes med hende ved 12-tiden.
Der var lidt skyer på himlem, men solen trængte fint igennem dem og gav mulighed for dette modlysskud af Michael.
Det er meget sjældent at fjorden er så rolig som her, men vi nød det. Det var lidt koldt på fingrene - jeg havde glemt handsker. Varmen kom dog til dem efter et stykke tid, og vi kunne ro rundt og nyde de mange fugle. Havørne er standart på vinterturene, og vi blev da heller ikke snydt. To ørne fløj forbi lidt fra os, og da vi kort efter så en tredie ørn, blev vi belønnet med en overflyvning i en halv snes meters højde. Det er utroligt som ørnene har tilsyneladende vænnet sig til os. Det var ikke sket for et par år siden
Vi roede til Karrebæksminde hvor vi købte en kaffe "to go", som vi nød på kajen i solensstråler, inden turen gik tilbage mod Næstved.
Skyerne havde trukket væk, og vi blev belønnet med en flot solnedgang.
Da vi efter 20 km's roning kom tilbage til klubben, blev vi yderligere belønnet med en flot udsigt over Gammelåen.

1 kommentar:

Martin Linde sagde ...

Det ser da bare fuldstændig fantastisk ud det der! :D

Jeg kan se du er en meget erfaren kajakker. Har du erfaring med oppustelige kajakker?
F.eks. kajakker fra Advanced Elements som dem her https://www.sitontop.dk/oppustelige-kajakker

Jeg søger en eller flere, som har erfaring med dem - til noget feedback og evt. en form for anmeldelse.

Hilsen Martin