tirsdag den 25. april 2017

vindstille

Efter en dag i det jyske med hagl og sne skete det forunderlige at det næsten blev vindstille. Så jeg måtte på vandet.
En nabo på campingpladsen var ret imponeret af kajakken, og da han skulle have at vide hvordan man styrede sådan en kajak uden ror, ville jeg demonstrere finnen og forklare om dens funktion. Men den sad tilsyneladende fast og ville ikke komme ud. Det tror da pokker. Jeg havde glemt at skære hul i kølforstærkning - ikke så mærkeligt at jeg ikke kunne registrere nogen effekt af finnen på den første tur.
Der blev skåret hul, og jeg søsatte Smaug til sin anden tur på vandet. Det blæste som sagt ikke, så der var slet ikke. Rug for finne, men jeg kunne da konstatere at med finnen lidt nede roede kajakken fint ligeud. Det gjorde den sådan set også uden, men nu reagerede den også meget flot på styretag og kantning.
Det blev en fredelig tur langs kysten, og selv om jeg undervejs testede kantning og fotograferede lidt, viste GPS'en at farten havde været 6,9 km/t - meget tilfredsstillende.
Alt i alt var det en meget tilfred kajakbygger der gik i land efter 8 km.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hej Poul
Jeg vil meget gerne i kontakt med dig, angående dine fine beskrivelser af kajakturer.
Kan du ved lejlighed sende mig en mail på ckarl@slagelse.dk.

Med venlig hilsen
Christoffer