Turen gik med en kort pause ved Karlsgab mod Svinø
Det var meget lavvandet, men med godt lokalkendskab fandt vi bag om Enø og Dybsø uden at skulle på vandretur. Man kunne føle sig langt væk med det klare vand og solskinnet, der spillede på sandbunden.
Luften var også dejlig klar, og snart spottede vi en masse gæs på Dybsø
De gav en lille flyveopvisning, de en lille rovfugle fløj ind over dem.
Det var helt rart at komme i land og strække benene i Svinø
Den lokale farmer - der for ikke så længe siden trak store overskrifter med en halv snes døde kreaturer på Dybsø - var ned og færge kvæg over strømrenden. Vi gik op på klubbens grund og nød de medbragte madpakker.
Turen gik videre, og jeg sneg mig gennem de mange sten foran klinten på Dybsø. Noget jeg absolut ikke gør, når der er bølger. Jeg er for gammel til rock-hopping!
Så er det noget helt andet at nyde de mange edderfugle der i store og små flokke flyver rundt på bugten. De er her hele året, men snart har hannerne gjort deres pligt og nyder derefter ungkarlelive langt ude på bugten, mens hunnerne kan passe afkommet.
Og sandelig om ikke også det efterhånden var blevet så varmt at jeg kunne smøge hanskerne op for første gang - jeg erkender at jeg er en kylling med frysende hænder
31 herlige km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar