Pouls kajakblog: Fantastiske Blekinge

I år gik forårets Tour de Fisk (en familie og venner gruppe der arrangerer to årlige fisketure) til Blekinge, hvor Jan og jeg roede en tur sidste efterår.

Vi ville gerne se området om foråret og geddefiskeriet i Blekinge er noget af det mest berømte i lystfiskerkredse og landsdelen har en spændende historie, der for en stor del af tiden er dansk.

Jan og jeg tog af sted fra morgenstunden og etablerede lejr på Arpö. På vej derud rullede havgusen ind over os - det var en meget speciel og kold oplevelse.

Snart meldte Casper, Søren, Jørgen og Martin deres ankomst, og kort efter kom Knud og Jess. De sidste med to kanoer på taget af Jess camper. De var lagt derop med hjælp af en gaffeltruck. Vi lod de unge og stærke om at få dem ned, og snart var kanoer og kajakker pakket til bristepunktet. Det er ikke en del af Tour de Fisk konceptet at rejse let 😎.

I tre dage fiskede og hyggede vi. Det gav ikke de store mængder fisk - slet ingen til mig - men hyggen gik godt. Og øen vi boede på viste sig at huse en spændende petson. I et over hundrede år gammelt hus boede Ulrich - og Ulrich var gåsemor.

På en rotur rundt om øen så jeg en mand gå med en flok gæslinger efter sig. Jeg roede tæt på og spurgte om jeg måtte tage et billede af scenariet. Manden var Ulrich og han inviterede mig i land, og vi fik en lang snak om lidt af hvert og meget om gæs.

Ulrich kom fra Tyskland og der er et marked med gåseæg. Mange blive slået i stykker for at begrænse antallet af gæs, men nogle af æggene bliver solgt til folk der opdrætter dem.

Ulrich havde før opfostret gæs i Tyskland, men ikke for at slagte gæssene, men for at lade dem flyve af sted, når de selv ville det. Det er en forpligtende hobby, får gæssene kan ikke lades alene, og Ulrich havde da også forsyninger ti 5 uger i huset, der hverken havde elektricitet eller vand. Strøm fik han fra solpaneler, og vand var opsamlet regnvand.

Det kunne godt alt sammen virke lidt nørdet, men Ulrich var en mand der virkelig hvilede i sig selv. Han nussede om sine gæs, men var helt på det rene med at havørne og andre rovdyr snuppede et par gæslinger. Han var dog ked af det, da flåter et år tog livet af alle hans gæslinger. Nu fjerner han flåterne hver aften.

Vi var alle over at besøge Ulrich, og en aften kom han på besøg i vores lejr. Mødet med ham var en fantastisk oplevelse, og man kunne kun være glad i selskab med ham og gæssene.

Er der nogen der skal til Blekinge, så besøg ham. Han bor på den sydlige del af Arpö og tager meget gerne mod besøgende. Han bor der indtil sidst i august. Om vinteren bor han hjemme ved Flensborg og besøger også sin bror i New Zeeland.

Da Touren var taget hjem med "Motorindianene" som de store flyttemænd med deres motoriserede kano, tog Jan og jeg på rotur.

Inden vi drog videre besøgte Jan og jeg Ulrich. Vi blev på stranden modtaget af et par gæs, der meget mod sædvane lod os komme tæt på. De fløj først, da vi på en afstand af 7-8 m rejste os op fra kajakkerne.

Ulrich fortalte efter vi var kommet hjem Jan i en mail, at to af "hans" voksne gæs senere samme dag havde besøgt ham og gæslingerne. Det må have været dem vi så. Trods mange naturoplevelser og flot, flot rovand, var mødet med Ulrich det der gjorde størst indtryk på mig på hele turen. At møde et så dedikeret, sympatisk og imødekommende menneske gjorde dybt indtryk.

Med vinden i ryggen roede vi først til en overnatningsplads på Haglø. Vi havde været der før, og jeg fandt en vandtæt pose med mit navn på toilettet - rullen var endda stadig i den.

Der var også på Haglø mange egetræer. Disse kæmpe krogede træer siges at vokse 300 år, leve 300 år og endelig dø over 300 år. Det var imponerende at se træer der var gået ud flere stede, havde grene der visnet og knækket af, men som stadig havde grene så tykke som bøgestammer og med masser af spirer - lige ved at springe ud.

Vi fortsatte ud til skærgården sydøst for Karlskrona. Efter lidt udtjekning af forskellige lejrpladser, valgte vi at bo på en plads på Hästholmen som vi kendte fra efterårets tur.

Som sædvanlig står Jan for teltopslåning og jeg for brændeindsamling. På pladsen var der masser at brænde at finde, så snart var der gang i Kelly Kettle og gastrangia. Vores aftensmad besår sædvanligvis af suppe med ristet chorizopølse og en pose Real Tourmat med ris eller pasta. Vi får en øl til maden. Som dessert tager vi os et par kopper god kaffe lavet GSI kaffemaskinen.

Vores morgemad er specialblandet mysli med mælkepulver - den skal bar røres op med vand, så er det klart. Med nødder og dadler er der masser af krudt at ro på. Og ro det gjorde vi dagen efter i den yderste skærgård. Skal vi spare, kan vi klare os med fem liter vand om dagen. Ris og paste koges i havvand. Det medbragte vand bruges til suppe, pulvermad, kaffe og drikkevand. Med 12-13 liter i hver kajak har vi til nogle dage uden vandhane.

Om formiddagen var vandet spejlblankt, og vi roede som de andre dage rundt og var vildt betaget af det meget rige fugleliv - og en enkelt sæl var lidt betaget af os. Jan kender mange af fuglene, og vi så blandt mange andre rovterner, havørne, kæmpe bramgåsetræk, edderfugle, grågæs, hejrer og nattergale. En nat lå vi i telt lige under en syngende nattergal.

På skærgårdens sydligste spids holdt vi frokostpause. Frokosten består sædvanligvis af rugbrød med dåsepålæg - og i Sverige altid med Kalle Kaviar og majonæse og ost på tube. Som alt andet mad vi spiser, pifter vi det lidt op med Tabasco. Normalt er der vand til maden, men ved særlige lejligheder bevilger kantineudvalget en øl.

Efter en 30 km rundtur kom vi tilbage til lejren, og kunne konstatere at ejeren af området havde lukket 9 nysgerrige tyrekalve ud på området. Det var jeg sgu ikke helt tryg ved. Der blev snuset til, puffet rundt med og slikket på alt der stod fremme.

Vi vendte kajakkerne om og vogtede vores aftensmad. Om aftenen deltog kalvene i hyggen omkring bålet. Der faldt ro over tingene og vi krøb i poserne. Klokken 4 vågnede jeg dog ved at der blev slikket på teltet og kalvene trampede på bardunerne der ellers var spændt helt ind til teltet. Det kan nok være at jeg kom ud af posen og i kludene. Det var dog meget koldt at lege cowboy om natten, og da kalvene begyndte at græsse fredelig, krøb jeg til ro igen.