Et par morgenkig ud over fjorden viser det flotte rovand
Jeg lå ved siden af kajakbyggeren Erik Frantzen, som jeg har skrevet lidt sammen med - og hvis hjemmeside jeg har studeret flittigt. Keld fra arrangørgruppen kendte jeg også lidt til fra hans fortid i Næstved. Niels havde jeg haft et byggesæt til en Frej med hjem til fra Stockentræffet. Der var et par stykker til, jeg havde hilst på, så jeg følte mig ikke alene.
Om eftermiddagen var der et orienteringløb hvor vi blev sat lidt tilfældigt sammen. jeg kom sammen med Henrik , Helle og Jannick, og vi tog ud og løste de forskellige opgaver. På billedet er det Jannick der laver knob. Det var en god måde at ryste os sammen på.
Efter at have lyttet til Eriks foredrag om stripbygning af kajak var vi en flok der krøb sammen under et stort læskur, hvor der i "petroleumlampens" diodelysskær blev fortalt mange sjove historier.
Lørdag gik turen først til Slotø.
Men da det tydeligvis var rutinerede roere, kom vi hurtigt af sted
Der var en fin strand lige ved siden af slotsruinen.
Vel ankommet til øen fortalte dagens guide lokalkendte guide Poul om øens spændende historie tilbage fra kong Hans's orlogsværft til beskydningen af 3 ØK skibe på en af WWII's sidste dage.Stedet er afgjort et besøg værd
Vi skulle dog videre
Og snart var vi på Enehøje, hvor vi efter en frokostpause gik en lille tur, hørte om Peter Freuchens liv på øen og nød udsigten fra den store vestvendte klint
Det blæste en del, og vi fik da også en gevaldig skyller, lige da vi satte os i kajakkerne.
Snart skinnede solen dog igen og vi roede mod Albuen.
Turen var ikke så lang, men vinden var lige imod os, så feltet blev hurtigt spredt
Min lange lave Black Pearl gik fint fremad, så jeg var blandt de første der nåede frem. Der var lidt usikkerhed på hvor vi skulle gå i land, men vi roede helt op i bugten, og snart lå der en lang række kajakker på stranden.
Igen fik vi et fint foredrag om det særprægede samfund, der gennem historien har været på den udsatte sandodde. Nu er der kun sommerbeboelse.
Den senere del af historien kan der læses om på den lille udstilling der er i det udkigstårn der gennem den kolde krig holdt øje med skibstraffiken i StorebæltTuren gik videre mod Langø, hvor Poul havde tjekket at ishuset på havnen havde åbent. Først skulle vi dog i land - og det var lidt af en udfordring at få et halvt hundrede kajakker op af vandet. en del af os brugte et meget glat slæbested, mens andre fandt en fin kajakbro et andet sted.
Der var også trængsel i ishuset - dagens grin fik vi da ekspedienten (nok uden rigtig at kigge op) spurgte om det var cykelklubben der var tur.
Da vi tog af sted hørte en af os en samtale blandt nogle andre gæster på havnen. "Hvad sker der?", lød et spørgsmål. "Det er en polterabendt!" lød svaret. Her var vi af sted en samling kompetente havkajakroere på en meget kulturel og historisk oplysende tur, og så bliver vi set på som cyklende festaber.
Alt godt har en ende og efter en dejlig tur på Nakskov Fjord var vi tilbage ved campen.
Her fortsatte hyggen i mindre grupper
Der blev brygget kaffe og drukket lidt øl og rødvin mens vi på tur fik et bad og kom i tørt tøj.
Det våde rotøj kom op og hænge
Om aftenen var der festmiddag og uddeling af gevinster fra orienteringsløbet
Til vores store overraskelse vandt vi ikke løbet - vi blev nr 3 - men maden var god. Tre retter er ikke noget der står på menuen på ret mange kajakture.
Roneklint kajakcenter havde leveret gaver til til de heldige vindere - der var også plakater og tshirts fra Havkajakroerne.
Snakken gik lystigt, men meget frisk luft og en kajaktur i strid blæst krævede at jeg krøb i posen før midnat.
Da det blev morgen kunne jeg så nyde solopgangen og et fantastisk vejr. Mit lille hop med dronen fik vist vækket et par stykker, men der er da ingen der efterfølgende har skældt mig ud.
Der var forskellige tilbud. Jeg valgte at tage med formiddagsturen til Nakskov Havn og LangøNils guidede os rundt i havnen med gamle skibe
og imponerende lager og fabriksbygninger
Efter frokostpausen valgte en del at ro tilbage og pakke lejr ned, mens vi sidste tog hele turen til Langø. Undervejs så vi mange gæs og - måske - en af de lokale havørne.
Det er flot at der er nogle der lægger så meget arbejde i at vi andre bare kan nyde samværet og turene - stor tak til alle.
Det blev til 45 km på vandet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar