fredag den 25. juni 2021

Enø rundt

Denne onsdag skiltes Jens og jeg fra resten af onsdsgsroerne og roede en tur rundt om Enø.

Vejret var fint - overskyet og ikke meget vind. Vi rendte dog ind i en kraftig modstrøm i Karrebæksminde. Da vi havde kæmpet os ud gennem havnen, blev vi belønnet med rygvind hele vejen til Dybsø  hvor vi holdt frokostpause ved indsejlingen til fjordene. Et fantastisk sted.

Der var heldigvis løbet så meget vand ind på fjorden at vi let kunne passere de lavvande områder.
Ved Vejle blev vi belønnet for vores arbejde med et flot ørneshow. En havørn kredsede over vores hoved og måtte finde sig i mindre fugles ihærdige forsøg på at jage den væk.

Ved kanalen prøvede jeg at rulle Tideracen. Det blev i første omgang ved et forsøg, men anden gang kom jeg op. Der er dog stadig plads til forbedringer  - måske skulle jeg give ryggen en pause, da den er godt øm.

26 km

Ingen kommentarer: