I strålende solskin og 6-7 gr. koldt vand havde vi kuldekursus i kanalen foran klubhuset. 11 havkajakroere - heraf instruktørerne Tomas og Niels - mødte op for at prøve hvordan det var at havne i koldt vandt, hvordan der var at komme op i kjakken igen, og hvor længe man i sådanne situationer kan holde varmen.
Vi delte os i hold. Jeg var sammen med Sverri og Peter.
Sverri var den første der viste os bunden af sin kajak, og kort tid efter sad han igen vha. en makkerredning i den. Grinende i sin Kokatet tørdragt meddelte han at det ikke var spor ubehageligt.
Vi prøvede alle makkerredninger. De gik fint, men Peter og jeg kunne godt mærke vandet, der trængte ind i vores neoprenbukser. Vi kom dog ikke til at fryse ret meget, selv om Peter godt kunne have brugt den vandtætte hue, som han venligt havde udlånt til sin hustru.
Billederne viser Peters paddlefloat entring - og kæntring :-) 
Der blev også trænet x-redninger - jeg nøjedes dog med en makkerredning og et par paddlefloat entringer. 
Det blev til en times tid i kajakken efter den første tur i kanalen, og hele tiden undervejs var der support fra bredden. Johnny bryggede og servede den ene kop kaffe efter den anden til de roere er trængte til en forfriskning eller en varm kop at varme fingrene på - stor tak til ham..
Jeg blev på intet tidspunkt så kold at jeg frøs på andet end fingrene. Det er dejligt beroligende at teknikken og påklædningen er så meget på plads at jeg rimelig trygt kan fortsætte med at ro ture. Nu ved jeg, at jeg så længe jeg holder mig til fjordene - og ror nær kysten uden for dem - kan komme op i kajakken og ro i land inden kulden lammer mig.
Sverri har taget disse billeder af undertegnede:
Da vi alle havde "badet" nok, serverede Michael lækker suppe i klubhuset, og vi udvekslede erfaringer med tøj og andet udstyr. Både dem i tørdragt og os andre i neopren og diverse jakker havde oplevet ikke at fryse i en sådan grad at vi "ikke virkede". Alle var dog enige om at det var vigtigt at have noget på hovedet - meget gerne noget vindtæt.
Se alle billederne her
Ikke kun var vejret strålende - vandet var så klart at vi følte os hensat til andre breddegrader
Efter vores tur ud mod Rønnen vendte vi kajakspidserne mod Næstved. Små 4 km væk kan klinten ved Svinø ses. Ud for klinten var turens største bølger. Bølgerne kom fra 2 sider, men selv om enkelte af dem var ret pæne (for mig), var der ikke nogen der truede med at vælte os. 
Med strømmen kraftigt udad ved indsejlingen til Dybsø Fjord var der nogle krappe bølger. Vi blev enige om at gemme dem til vandet er lidt varmede og luskede ind på fjorden helt ude i siden af indsejlingen. Inde på fjorden var der mange fugle. Der er også nogle steder hvor det er meget lavvandet. Vi kom dog igennem uden at skulle ud og trække kajakkerne, men det er godt nok tungt at ro med kun et par cm under kølen.
Her har Sverri "skudt" mig efter den sidste kaffe- og strække-ben-pause.
Vi tog åen tilbage til klubhuset og kunne konstatere at der stadig var prop i hullet ved Ringvejen. Vi kom dog igennem.
Turlængde: 35 lækre kilometer hvor aprilvejret viste sin flotteste side
Her nyder vi kaffe, the, kiks, kage, chokolade og en enkelt grovbolle (fotograf: Sverri) i forårssolens stråler, inden vi rundede Gavnø på hjemturen.
Det lykkedes os at komme igennem og komme hjem til standerhejsning med tale af formanden og efterfølgende kaffe og kage.
Traileren blev pakket med kajakker og de 7 fremmødte - Annette, Kirsten, Lis, Jan, Henrik, Benny og undertegnede kørte sydpå og fandt et godt sted at sætte ud fra ved Knudsby i bunden af Avnø Fjord. Inden vi satte til søs, skulle vi have en masse tøj på - og også have tisset af. Det sidste skete til dels under høje hyl, da en af pigerne fik bakket lidt for langt ind i en tornebusk. 
På vej ud mod spidsen blev vi et par steder udsat for kraftig sidevind. Vi kunne ro lidt i læ inde ved kysten, men der var så lavvandet og stenfyldt at vi på flere af disse "vindstrækninger" roede ude i vinden på lidt dybere vand - og med bølger fra siden. Vi holdt et par pauser i dejlig læ af skov og klint.
Den sidste pause - efter 11 km -holdt vi lige efter Draget, hvor vi respektfuldt kunne se den voldsomme brænding på vindsiden.
En af pigerne skulle have lidt mere tøj på. Det skete under meget grinen, da alt tøjet gjorde det noget svært at få redningsvesten på. Og da hun ikke kan genkendes på billedet, skal jeg ikke være den der hænger nogen ud :-)
Henrik, Jan og jeg valgte at ro de sidste 3-4 km ud til spidsen af Odden. Allerede på afstand kunne vi se den voldsomme brænding langs det rev der ligger i forlængelse af den. 
På turen tilbage surfede vi alle i dønningerne. Min GPS fortalte at vi havde været oppe på 10 kmt - og det var ca. dobbelt så hurtigt som vores gennemsnitshastighed. På vejen hjemad begyndte det at sne ret voldsomt, og da vi stadig havde vinden ind fra siden, var det en kold omgang. Længe leve hætten på min Reed jakke der holdt det meste væk.
Da vi mødte de andre ved det ene pausested, glædede vi os vist alle tre til en lille pause, men nej. De andre roede videre, da de så os - så kaffe og kage måtte vente.
Der var lidt mere læ på den sidste strækning og snart var vi tilbage ved udgangspunktet og kunne pakke kajakkerne på traileren efter en dejlig kold dag med masser af frisk luft.
Da vi nåede derned blev vi enige om at stikke uden for molen og kaste et blik på Smålandshavet. Der så rigtig godt ud, og havde vi haft tid, havde vi nok slået et lille smut rundt på det. I stedet for tog vi en kaffepause i havnen og kæmpede os tilbage mod vind og strøm under Græshoppebroen.
Vi så rigtig mange fugle på turen og konstaterede at vi nu ikke må gå i land på Lindholm i fjorden, men vi kunne heldigvis nyde de mange fugle på øen fra kajakkerne.
Turlængde 17 km