tirsdag den 8. maj 2012

Siden sidst

Det er utroligt så travlt man kan have som pensionist. Jeg må tilstå at jeg har været i kajakken en del gange uden at skrive om det i min lille dagbogsblog.

To af turene gik rundt om Gavnø. Den ene i fint vejr sammen med Thomas. Den anden i et voldsomt blæsevejr med Johnny. Jeg deltog også i en klubtur til Isefjorden. Vi havde en enkelt 60+ med på en lille tur. Jeg har været på et instruktør 1 kursus - og bestod :-), og endelig har jeg været ude og fange 4 hornfisk. I alt er blevet det til 82 km.

Tur med Thomas

Thomas tog turen rundt om Gavnø i sin hjemmelavede grønlandske kajak. Jeg er meget fascineret af de grønlandske kajakker om mon ikke jeg en dag finder - eller bygger - en jeg kan skrue mine lange ben og store r.. ned i.

Tur med Johnny
Det gik fint med at komme ud ad kanalen, men vi kunne godt se at det blæste en del på fjorden. Og det skal jeg de lige love for at det gjorde. Krappe bølger gav os en ordentlig omgang lige fra siden, så vi blev enige om at søge læ ved Gavnø.
På vej rundt mødte vi en anden kajakroer, der sagde at vi havde noget at glæde os til på den anden side af øen. Han havde fløjet af sted med vinden i ryggen, så vi kunne godt forberede på en hård tur. Vi holdt os langs kysten og kunne holde pause i den rene idyl.
Men vi kunne godt se at det blæste ude på fjorden, og vi måtte da også knokle for at slippe igennem Karlsgab med 10-11 sekundmeter vind lige i næsen. Vi slap dog igennem og efter en hård, men flot tur, nåede vi tilbage til klubhuset, hvor vi hørte at den roer vi mødte ikke havde lyst til at tage krydset fra Gavnø til kanalen, men havde fulgt kysten til Jacobhavn. Meget fornuftigt da han jo var alene.

Klubtur til Isefjorden 
På turen til Isefjorden blæste det også en del. Vi var dog 7 medlemmer der tog turen. vi satte i vandet ved lystbådehavnene i Holbæk, krydsede fjorden og fulgte kysten et stykke tid.

Lis, der er rimelig lokalkendt, spurte om der var nogle der ville se Marsmanden. 

Det viste sig at være et sønærke, og vi var nogle stykker der roede ud til den. Den lå midt i fjorden, og da vi roede tilbage til de andre var der nogle overraskende store bølger. Jeg læste senere at der var 15-16 m dybt, og så kan bølgerne jo godt vokse.

Efter en lille pause på vandet - der var nogle der havde ærinder i land - krydsede vi Lammefjorden. Det blev en lidt drøj tur. Rimelig modvind, store bølger og regn - det er herligt at være kajakroer - og vi nåede da også over fjorden og fandt et sted med læg, hvor vi nød madpakkerne.

På hjemturen var der godt gang i surfen. En enkelt gang sad jeg på toppen af en brækkende bølge og følte at pagajen slet ikke havde fat i vandet - lidt scary, men sjovt. GPS'en fortalte om en topfart på 13,6 km, og det  var 3 gange så hurtigt som turens gennemsnitfart. 

På et tidspunkt sagde Jan at han holdt lidt igen - hans åre knagede, og han havde ikke lyst til at knække den.

Resten af hjemturen var en ren walk over med bølger og vind i ryggen. En enkelt vindsurfer nød også blæsten





Åbent hus for 60 +
Vi starter snart 60+ i NKC og havde i den anledning inviteret til åbent hus. Det blev en stor succes med 30-35 fremmødte. Det bliver spændende at få gang i en flok jævnaldrene.


Tur med Kurt

på 60+ åbenthus dagen fik jeg en længere snak med Kurt, der lige var gået på pension. Han havde købt en kajak, og var meget ivrig efter at komme en tur ud i den. Jeg inviterede ham med på en tur. Thomas, der er EPP2 instruktør var med på turen, så sikkerheden var i orden. Vi roede ca 10 km, og Kurt gav udtryk for stor begejstring - han skal nok få glæde af kajakroning - og NKC skal nok får glæde af ham. 

Instruktør 1 kursus i Kalundborg
Som en af initiativtagerne til 60+, vil jeg gerne være en del af skolerne, så jeg har meldt mig til et kursus og senere til en instruktørsamling. DKF bakker som initiativtagere op om projektet og har sogar betalt for kurset.

Det var et rigtig godt kursus med et par gode instruktører - Jes og AK - og 6 engagerede og flinke medkursister. Vi fik mange gode tip om undervisning af begyndere i kajak - det vil være alt for omfattende at komme ind på her. Men mantraene var: "Den gode oplevelse", "Vis- forklar - øv", "Få focuspunkter" og "Se på det positive". Ikke noget der i og for sig kan overraske en gammel underviser, men det var helt sikkert godt at prøve på sin egen krop Tag selv på kursus :-)
Ud over kundskaberne lærer man også en masse flinke mennesker at kende, så det er en fin måde at udvide sit kajaknetværk på. I pauserne og ved måltiderne blev der snakket meget om kajakker og klubliv.

I NKC har vi plasticklubkajakker og billige skivede pagajer - et par deltagere fra Rungsted havde medbragt en Nigel Dennis Pilgrim glasfiberkajak og delbar Werner kulfiberpagaj. Sådan er livets goder jo ikke ligelig fordelt.
Vi boede på Kalundborg Vandrehjem - et sted meget langt fra de vandrehjem jeg husker fra min ungdom. Der er fine familieværelser med toilet og bad, og på buffeterne stod der lækker økølogisk mad.

Vi bestod alle og fik individuel evaluering. Jeg fik ros for engagement, tydelighed i undervisningssituationer, for at give masser af positiv feedback og lyst til at afprøve nye ting. Jeg skulle arbejde med min smidighed og huske ikke at snakke for meget.

Alt i alt en "top dollar" oplevelse jeg godt kunne finde på at følge op med med andre kurser.

lørdag den 14. april 2012

Fantastisk tur til Avnø

Efter et par ture rundt omkring Gavnø i halvtrist vejr gav dagens tur til Avnø jackpot. Jeg havde aftalt at ro en tur med Jens, og vi valgte at køre til Svinø og ro ud til sælerne på Avnø Fjord.
 Vejret var fantastisk - høj sol og en svag brise
Snart gik det sydpå mod sælerne
 Vandet var usædvanlig klart, himlen var blå med enkelte skyer og smilene var store
Og snart dukkede de første nysgerrige sæler op i vandet
Vi lå i lang tid på 3-4 meter usædvanlig klart vand og kiggede lige så nysgerrigt på sælerne som de gjorde på os.
Og vi kunne se på stenene at der var mange sæler der lå og nød solen. Nysgerrigheden drev dog de fleste i vandet og ud til os. En enkel meget nysgerrig sæl stak hovedet op tæt foran min kajak. Den dykkede stille ned og næste gang den kiggede op var den få meter foran mig. Vi lå længe og kiggede på hinanden - jeg sad helt stille for ikke at skræmme den. Efter et stykke tid dykkede den og svømmede ganske tæt forbi mig under vandet. Det var et fantastisk syn - og første gang jeg i naturen har set en sæl under vandet.

Vi roede videre til shelteret og nød frokosten, inden turen gik retur. Igen kom mange sæler ud til os, men en større flok gik snart på jagt efter en stime fisk. Sælerne svømmede af sted som en flok delfiner - enkelte af dem hoppede næsten helt ud af vandet, når de var oppe for at snappe luft. Snart var de meget langt væk, men vi kunne følge deres "spor" ved at se de fugle, der fulgte dem for at få "smulerne fra de riges bord". Endnu en fantastisk første gangs oplevelse.
 Det var svært at få armene ned, men vi skulle jo ro, så det gik.
Snart var vi tilbage ved udgangspunktet
Og det syn er jo heller ikke så ringe endda
Rolængde: 15 fantastiske km med nye oplevelser - det er sgu fedt at ro kajak

fredag den 6. april 2012

Snart Påske

Jeg er pt arbejdsmand på min søns nykøbte hus, men dagen før påskedagene bød muligheden sig for en rotur. så pyt med at det blæste fra det ærgerlige hjørne - modvind på hjemturen.

Vi var 5 der mødte op denne onsdag. Lis havde købt brød og Jens havde bagt, så vi nød en kop kaffe og en bid brød inden turen. Godt pakket ind riggede vi kajakkerne til.
Jeg var først i vandet og fik snuppet et billede af et skib på vej ud fra Næstved Havn
Det ser voldsomt ud de første gange man ser sådant et skib, men bortset fra lidt skift i vandstanden og en del strøm langs med skibet, mens det passerer, er en sådan forbisejling ganske udramatisk
Snart lå vi alle på vandet, og roede af sted i det urolige kølvand fra skibet - flere hundrede meter bag skibet blev vi blidt skubbet rundt. Det var en af Ullas første ture i år, så hun ville kun en tur rundt om Ydernæs. Lis stillede sig soledarisk, og fulgtes med hende.
Rikke og Jens Var fiske til en tur rundt om Gavnø, og med vinden i ryggen kom vi raskt af sted.
Vi oplevede ikke de store ting på turen, men det er altid rart at komme på vandet, og når solen så også lige titter frem, er det jo ekstra dejligt.

Der var flittig skibstraffik denne onsdag. vi havde set den lokale sandsuger Mette Pan stikke til søs. og da vi nærmede os kanalen, var der minsanten endnu et skib på vej mod Karrebæksminde. Vi mødte det lige ved kanalens udmunding, og der oplevede vi noget skægt. Lige før skibet passerede os, trak det vand imod sig. Rikke og jeg lå på ret lavt vand og blev fanget af en lille bølge bagfra, og var kort efter var lige ved at gå på grund. Så kom vandet tilbage mod os som en brækkende bølge.
Rolængde 15 km

onsdag den 28. marts 2012

Onsdag den 28. marts

Lis og jeg har roet et par gange sammen - denne onsdag tog Ulla fat på sæsonen. Vi lagde ud med en gang morgenbrød og en kop kaffe eller te. Som det kan ses på vimplen var der ikke meget vind ved klubben.
 Der kom lidt mere ude på fjorden, men vi tog turen langs kysten, og fik fint læ flere steder. Vi var roet af sted kl 9, så det var stadig lidt koldt trods det fine solskinsvejr.
Vi roede til Karrebæksminde og håbede på medvind hjemad. Men vinden havde vendt lidt, så i stedet for medvind var det rent sidevind. Det var stadig lidt morgenkoldt, så vi krøb igen ind til bredden. Trods foråret med masser af blomster i skovbunden, er skoven stadig brun.
Tophuen gjorde godt i den blæsten.
 Og Lis og Ulla fik sig en god hyggesnak på vej ind ad kanalen.

Rolængde 15 km

tirsdag den 27. marts 2012

Tirsdagstur den 27. marts

Det var et dejligt vejr da jeg sammen med 5 rokammereter roede en lillee tur på fjorden
Jeg havde mit spejlrefleks med og stak for at tage lidt billeder
 Johnny går sammenbidt til den
 Susanne tog det med ro på en af årets første ture
 Lis har været på nogle flere ture, og tog godt fat
 Heidi var bare glad for at komme på vandet
Og Astrid muntrede sig i klubbens finneudrustede Chatham 16
Et par musvåger stod for dagens luftshow

Vi slog et smut op i Saltø Å, hvor hverken Heidi eller Astrid havde været før.

Rolængde 12 km

Se alle billeder her

Forårstur til Avnø

Foråret har bidt sig fast, og jeg havde aftalt langtur med Troels. Vi havde snakket om en tur ned ad Ringsted Å, men da vi pludselig manglede en bil for at få logistikken til at gå op, valgte vi at ro fra NKC til Avnø.

Tomas var ved at gøre sig klat til en lille tur i sin spritnye Empower, men han valgte at tage på langtur med os. Og af sted gik du på fjorden mod Karrebæksminde. Trods både svag vind og strøm var der lidt bølger i havnebassinet, og da vi rundede molehovederne blev vi vugget blidt i bølger fra flere sider.

Vi satte kursen mod Dybsø og det gik derudad i fin stil med vinden i ryggen. Vi roede forbi øen og gik i land på stranden ved Svinø og snuppede en lille pause, fik tisset af og drukket en enkelt kop kaffe.

Snart gik det videre mod Avnø, og da det var ret lavvandet var rønnen usædvanlig stor. Men som det sædvanlig var der ingen sæler på den. Tomas var inde på at de har en aftale med fuglene om at de har rønnen, og sælerne har alle stenene længere inde i fjorden. Og der lå de i store mængder.

Sælerne spottede de os på lang afstand, og nysgerrige som de er, lå de snart i vandet omkring os.

Hvem der kiggede mest  på hvem er svært at afgøre. Vi drev stille af sted og kiggede længe på sælerne der dukkede op af vandet tættere og tættere på os. Vandet var utrolig klart, og jeg håbede at få et glimt af en sæl under vandet. Det lykkedes dog desværre ikke.

Tomas så et par piger på heste i vandkanten - og væk var han. Troels og jeg roede til shelterne, hvor vi gik land for at spise frokosten.. Tomas sluttede sig til os, og fortalte at pigerne kendte en hest han en gang har redet på :-).

Solen skinnede varmt så vi kunne krænge overdelen af tørdragterne ned og få lidt sol på de bare maver. Jeg tændte op i Kelly Kettlen og snart var der suppe, kylling i sur-sød sovs og senere kakao på menuen.
Efter en dejlig pause - årets første længere pause, og så uden at fryse - gik turen hjemad. Vi tog turen fra Avnø til Karrebæksminde i et hug. Der var lidt modvind, så det var bare med at finde et tempo der passede os alle. Det gik fint, og snart holdt vi turens sidste strække ben-pause i Karrebæksminde. som det ses på billedet af Troels (th) og undertegnede var der overskud til smil.
Det sidste stykke af turen foregik i totalt mørke. Troels og Kolbe havde lys på - jeg nøjedes med effektive reflekser. Lygten er nu lagt i kajakken.

Turens længde var 47 fantastiske km - og det skal da lige med at jeg sov ualmindelig godt på sofaen om aftenen :-)

Tak til Troels for billederne.

mandag den 26. marts 2012

Fri fredag

Nu har jeg jo som pensionist fri hver dag, men alligevel byder der sig af og til en ekstra lejlighed til en lille rotur. Denne fredag besøgte fruen en veninde, og jeg sad ensom hjemme :-). Hvad kunne så være mere passende end en lille tur på vandet.

Ved klubben var Jens og Astrid lige ved at være klar til at tage af sted på året første tur for Astrid. Jeg fik tilbuddet om at tage med, så det gjorde jeg. Astrid skulle prøve jens Greenlander, så inden vi tog af sted skulle ryglænet lige tilpasses.
Og Jens skulle have rettet pedaler i klubbens Elaho. "Tøsedrengen" turde ikke tage en katapultstart fra broen selv om jeg tilbød at gå i land og give ham et ordentlig skub.
Efter et stykke tid byttede de kajak, og Astrid bifinder sig tydeligvis godt i Elahoen, der der også gennem flere år har været en populær klubkajak.
Vi rundede Lindholm, og med vinden svagt i ryggen, drev vi ned langs øen og nød de mange fugle, derr hvert år vælger øen til redested.
På sådan en tur er det dejligt at være kajakroer i Danmark.

Rolængde 11 km