Triatlon i Karrebæksminde

Lad ikke overskriften skræmme - jeg deltog ikke, og var formodentlig druknet under den ca 1 km lange svømmetur.

Vi var fem roere fra NKC der havde tilbudt os som hjælpere ved afholdelse af den kvarte Ironman i den lokale badeby. I fin stil roede vi til Karrebæksminde. Turen ud mellem molerne var en ikke-begivenhed. Vandet var nærmest fladt, selv om det blæste lidt fra sydøst der gav lidt bølger langs stranden. Inde på stranden så vi Kolbes fint dekorerede kajak og roede ind.

Vi fik vi hurtigt kontakt med livredder Mia der skulle stå for sikkerheden ved svømmedelen. Lidt forsinket ankom en flok andre livreddere, og vi aftalte arbejdsopgaverne. Kajakkkerne fordelte sig ved 5 bøjer og lå på ydersiden af roerne. Et par livredder på SUP bords og et par på paddleboards lå på indersiden, og en gummibåd med en kraftig påhængsmotor lå klar på vandet til hurtig indsats. Roerne skulle række en arm i vejret, hvis de havde behov for hjælp, og den der først fik øje på det kunne kommunikere det ud via radio, som vi alle var udstyret med. Vi skulle også følge de sidste roere på vej.

Starten skulle gå kl 12 og hvis svømmerne ikke var oppe af vandet kl 13, blev de taget ud af løbet. Det var der nu ingen der oplevede.

Vi roede ud til vores bøjer - her er det Mads i en H2O - og jeg brugte ventetiden på at træne teknik.

Det var helt fantastisk at ligge på vandet - jeg lå ved bøje 2 - og se 500 svømmere piske vandet til skum.

De forreste var  ret tæt på mig, da de sidste løb i vandet. Det var svært at se om nogen rakte armen i vejret, da alle gjorde det da de crawlede mod bølgerne, men pludselig var der en arm der blev i vejret, og inden jeg nåede at melde det var en livredder på paddleboard henne ved svømmeren.

Da feltet var pisket forbi mig var det mere overskuelig at holde øje med - og senere følges med  - de bagerste. Jeg måtte på et tidspunkt love en svømmer at blive ved hende, og hun fik lov til at hænge lidt på kajakken for at tømme sine svømmebriller for vand. Hun var ret meget i krise, og ved vendebøjen lidt over halvvejs måtte Jesper give hende en lille peptalk og lokke hende til at fortsætte - hvilket hun gjorde i fin stil.

Jeg havde overtaget en ny sidste svømmer - og han havde det hårdt. Han kunne ikke holde kursen, så jeg måtte guide ham rette vej, og han skulle hele tiden have at vide hvor langt han var, og om han kunne nå det inden for tidsrammen.

Han fik nyt liv da han rundede sidste bøje og fik bølgerne med sig. Han vaklede i land under kæmpe jubel fra de tilskuere der ikke var gået over og se omskiftningen til cykelløbet. Velfortjent - han havde virkelig kæmpet.

Vores rolle var nu udspillet, og vi kunne takke Mia og livredderne for at have været del af en sikkerhedsgruppe, der virkelig fungerede. Kun en enkelt svømmer måtte "reddes" i land af gummibåden, og kommunikation om roere der hang på bøjerne og måske var i knibe fungerede flot. Stor ros til arrangørerne - det var en fornøjelse at være med på sidelinjen.

Og en sandwich til hjælperne blev det også til leveret af Mia

Ole skulle desværre ro hjem da løbet var overstået, men vi andre skulle heppe på Kolbe og Christian som deltog i løbet. Christian så vi ikke, men Kolbe fik høje opmuntrende tilløb da han i rimelig fin stil løb forbi cafeen hvor vi sad og holdt væskebalancen i orden med fadøl.

Vi sad der stadig, da han efter løbet kom hen til os og i en en slurk tømte et halv glas. Han var brugt, men glad.

Turen hjemad gik fint i sidebølger,

og da vi nåede til min bøje, snuppede vi lige alle et par rul.

Vi fik en fantastisk dag og 20 km på loggen.

Gavnø rundt i strid blæst

Dagens 60+ tur blev lidt speciel. Det blæste så voldsomt at de fleste roere valgte pga kraftig vind med tilhørende store bølger at vende om da vi nåede enden af kanalen.

Mette Pan var på vej ind i kanalen, så vi søgte tilflugt i den lille lystbådehavn lige inden udsejlingen til fjorden. Det var skægt at opleve hvor meget vand sandsugeren sendte ind i havnen - og efterfølgende sugede ud igen.

Knud og jeg blev hurtigt enige om at vi ville ro Gavnø rundt, og da vi først var kommet ud af den kraftige vind ved kanalens udmunding, gik det rimeligt over til Gavnø. Vi havde regnet med lidt læ, men det er forunderligt som vinden drejer og følger kysten. Det gjorde nu ikke spor, for vi fik den i ryggen og nåede snart hjørnet over for Abbednæs.

Jeg havde taget brillerne af - de duer alligevel ikke til noget, når de hele tiden bliver oversprøjtet med fjordvand - og troede at den brune klat jeg kunne se inde på land var en hjort. Det var det ikke - det var en havørn der sad og spiste et bytte. Og det mest forunderlige var at den blev siddende selv om vi ufarvarende var kommet ret tæt på den. Jeg tror ikke at jeg nogensinde har været så tæt på en havørn på land - det virker som om de bliver mere og mere vant til både på vandet.

Vi rundede pynten og roede og kom lidt i læ af sivene,

og nu var der så meget læ at det kunne det lade sig gøre at få fotografiapperet frem.

Men inden vi igen kunne se den, lettede den - og fløj baglæns de første meter..

Det lykkedes at få et par uskarpe skud af den flotte fugl.

Gavnø og Fladstrand blev passeret i nogenlunde læ, men da vi skulle igennem Karlsgab fik vi vinden lige i næsen. Og det betød hårdt arbejde - normalt skal man lige igennem "hullet", og så letter vindtrykket lidt. Men denne gang fortsatte det - Knud kunne meddeele at hans GPS fortalte at vi var helt nede på 2,6 km/t selv om vi knoklede alt det vi kunne. Det blev den længste tur mod Enø jeg længe har oplevet. Når jeg prøvede at tage et billede af Knud, blæste jeg hurtigt 15 - 20 m bagud.

Enø blev dog nået, og vi nød en juice, lidt chokolade, en halv müslibar og en banan inden turen gik videre i sidevind rundt om Lindholm. Og så startede løjerne. Med vinden i ryggen gik med mange surfture mod Næstved. Mette Pan sejlede nu ud igen, og vi holdt en lille pause godt ude af sejlrenden.

Det ville være rigtig dumt at stå på hovedet foran det frembrusende skib med den vind og de bølger.

Da skibet havde passeret os startede løjerne igen, og jeg fik rigtig trænet bagror og telemarksving. Forror skulle jeg ikke nyde noget af - det ville betyde en sikker kæntring. Da vi nåede bøje 2, lavede jeg 2 rul. De gik fint, men det var en lidt klam fornemmelse for det var årets første tur uden tørdragt (den kommer helt sikkert på på den næste tur).

Snart var vi tilbage ved klubhuset og loggen sagde 17 km

Klubtur til Møns Klint

Den årlige klubtur blev det helt store tilløbsstykke
 - mere og billeder senere

Træningstur

Tirsdag var vi på en kortere træningstur i strid blæst.

Vi kæmpede os i mod- og sidevind i læ af Lindholm. Undervejs trænede vi relevante teknikker. Johnny gav et trick fra hans EPP3 kursus videre. Når der udføres lavt støttetag er hoftekippet vigtigt. Det kan dog drille lidt, men hvis man fører hovedet frem mod det modsatte knæ, kommer det drilske kip helt af sig selv. Mon der er et tilsvarende trick til det høje støttetag?

På den sidste del af turen havde jeg træktov i en roer der brugte mange kræfter på at holde kursen. Vi var begge overraskede og tilfredse med oplevelsen. Jeg mærkede stort set ikke at jeg havde en på tovet. Og roerne i den bagerste kajak oplevede at det ikke var nødvendigt at styre og kunne brug kræfterne på at komme fremad. Måske en løsning vi skal bruge lidt oftere, når der er roere der har det svært i vinden. Der er en sand vind-vind løsning.

Efter spisepause på en forblæst Gavnø, gik turen hjemad i fin medvind. Det gav et par fine surfture, men der var lidt kort af stand mellem bølgerne til at turene blev ret lange. Ved den grønne nr 2 bøje - som af klubkammerater er blevet udnævnt som min bøje - fra kanalen gik vi gang med lidt rulleøvelser. Jeg prøvede først et par gange med min rullepølsepagajflyder. Da jeg tog den af, oplevede jeg at det faktisk var nemmere at rulle uden flyderen, og jeg tog i alt en 6-7 rul i det halvkolde vand. Neoprenhætten beskytter dejligt, men der er grænser.

Det blev dog til 12 km

Anden kursusdag

Musklerne var ikke mindre ømme søndag morgen. Vi havde aftalt at mødes til en gang morgenmad inden Thue gik i gang med lidt teori. Det drejede sig meget om hvordan man man drejer kajakken i vind, og vi fik flere gode trick, som vi senere skulle arbejde med

Men inden skulle der arbejdes med lave og høje støttetag.

Vi lagde ud med opvarmning og lidt tørtræning på græsplænen.

Derefter gik det i gang på vandet. Fokus var især på knæspark for at rette kajakken op.

Og Thue havde den instilling at vi skulle have mulighed for at træne uden at vælte. Så på med padllefloats og i gang med træning.

Træningen sluttede af med en gang stikbold, hvor vi kun måtte bruge den ende af pagajen der ikke var padllefloat på - og kun på den ene side af kajakken. Det var sjovt og fik blodet til at rulle.

Tiden nærmede sig frokost, og vi roede ud til shelterne for enden af kanalen og nød den medbragte mad

Derefter roede vi ud på en vindblæst fjord og trænede sving i vind. Flere af os fik en aha-oplevelse når vi afprøvede Thues trick. Fx er det meget nemt at svinge væk fra vinden hvis man stopper fremadroningen og tager er baglæns rotag. Kajakken svinger meget hurtig og uden brug af en masse anstrengende fejetag.

Vi sluttede af på vandet med redninger med to roere i vandet. Det kan gøres på forskellige måder, og vi eksperimenterede os til løsninger der fungerede for os.

Netop tanken om at vi skulle bruge teknikker der fungerede for os var nærmest et mantra for instruktør Thue. Vi har i løbet af kurset fået mange tips til forskellige måder at tackle forskellige situationer, så de sommeren over har vi noget at eksperimentere med og øve os på.

Dagen sluttede med lidt læring om sømærker, kurser  og kompasbrug.

Kanon kursus - stor ros til Thue og entusiastiske medkursister.

Vi fik roet 11 km.

PS begge dage gik mine rul fint :-)

EPP 3 kursus

Hele lørdagen gik med EPP 3 kursus på fjorden. Vores indstruktør ville gerne øve de forskellige teknikker i læ, så vi roede i modvind fra Fjordhuset i Karrebæksminde til Gavnø. Undervejs studerede vi rostil og fik efterfølgende en god snak om fremadroningens svære kunst.

Bagefter blev vi sat i gang med øvelser - styretag ved forlæns og baglæns roning, for- og bagror, kantning, bugsering mm. blev demonstreret og trænet med ømme og trætte muskler til følge. Efter alle øvelserne blev der evalueret og vi fik detaljer vi fremover kan øve.

Efter tilbageturen med styreøvelser stod den på sideforflytning, rul og redninger. Og en efterfølgende snak - og kage - i Fjordhuset.

I morgen går det løs igen. Glæder mig.

Det blev til 11 km roning

Tirsdagtur med skylle

Der var varslet skybrud og torden. Det fik vi - mere følger

Fisketur

Året majtur blev forkortet til 1 dag, og jeg fangede ingen fisk - roede i kano med min svoger Knud

Sidste kursudag

Den sidste kursusdag for NKC's kommende instruktør 1-ere blev primært brugt på vandet.

Vi trænede mest egenfærdigheder som sideforflytning, baglænsroning, bugsering, balanceøvelser og redninger. Det var en god dag med en masse sjov.

Se alle billeder fra kurset her

3 km

Enø rundt i hagl,blæst, sol, torden, havblik og bølger

Første maj fejrede Jes, Jan og jeg med en tur rundt om Enø.

Jes og jeg roede fra Næstved. Da vi kom ud på fjorden var det nærmest havblik og solen skinnede dejligt på os.
Vi nød livet og det flotte syn af en jagende rørhøg på engene ved Stenbæksholm.

 

Snart mødte vi Jan der var roet af sted fra Enø for at mødes med os. Vi aftalte at ro en tur mod Bisserup, men havde dårligt fået fart i kajakkerne før vi så en havørn bakse med et eller andet på Gavnø.

Den opgav at flyve væk med hvad det nu var, og satte sig i stedet til spise på stranden.

Vi lå andægtigt på afstand og nød synet, indtil den store fugl havde fået nok - om det var af mad eller nysgerrige tilskuere vides ikke

Turen gik videre i sol på spejlblankt vand indtil vi nåede Karrebæksminde. Her brød et gevaldigt uvejr ud, og vi blev bombarderet med ærtestore hagl.

Vi var ikke længe om at blive enige om at søge nødhavn og besøge bageren til en gang kaffe og basser. En dyr fornøjelse, men vi nød at sidde ved siden af en tændt brændeovn og dryppe af i vores tørdragter. Jan var glad for sin bredskyggede hat, når vi andre sagde av, når haglene ramte vores ører.

Da kaffen med påtår var drukket og haglvejret holdt op, var det tid at komme videre. Det havde blæst en del op fra nordvest, så vi droppede turen mod langs kysten. I stedet besluttede vi os for at tage rundt om Enø. Så havde vi medvind på søsiden og modvind i de lidt mere beskyttede fjorde på vejen tilbage.

Først skulle en gevaldig modstrøm i havnen lige overvindes og havnemolerne rundes.

Begge dele klarede vi fin stil, og snart sad vi i bølgerne. De var egentlig store nok til surf, men de kom meget tæt efter hinanden, og hver gang jeg bankede tempoet op til surf og fangede en bølge, var spidsen af kajakken i bølgen foran mig og blev bremset af den.

Turen langs kysten var fin med medsø og -vind. Den eneste grund til lidt bekymring var dog et par lyn og lidt rumlende torden. Vi holdt os tæt på kysten, klar til at gå i land hvis tordenvejret kom vores vej.

Det gjorde det dog ikke og vi gik i land på Dybsø for at spise frokost. Vi fandt et sted med læ og sad der tilpas længe til at vinden lagde sig fuldstændig.

På turen tilbage over fjordene så vi en lille skypumpe på undersiden af en meget mørk sky. Skægt nok omtalte aftenens vejudsigt (hvor de jo er fantastisk gode til at fortælle om hvordan vejret har været) fænomenet og viste et billede af en. Mit billede er ikke så godt - den var langt væk - men den kan ses lige til venstre for regnområdet nær midten af billedet.

Kiggede jeg til venste var der fin blå himmel, og..

kiggede jeg til højre hang der store skyer inde over Sjælland. Da vi sagde farvel til Jan ved sejrenden mod Næstved, havde det igen blæst lidt op. Denne gang fra sydvest, så vi havde vinden i ryggen hele vejen hjem.

Kort før kanalen øvede vi lidt rul. Jeg måtte irriterende nok ud af kajakken et par gange, men så trænede vi heelhook redninger.

Vi fik roet 28 km