Hyggelig søndag

Vejrudsigten havde lovet dårligt vejr med kulde, blæst og nedbør, men da et par klubkammerater havde annonceret tur på Rokort, lod jeg mig lokke og tog med søndag formiddag.

Det fortød jeg på ingen måde. Vi endte med at være 5 på tur og fik en dejlig rotur rundt om Gavnø med pause på Vejlø Strand. Jeg havde selv kun lidt kaffe med, men snart var der et mindre snackbord klar med hjemmebagte boller, figenpålæg, müsli- og Lionbar.

Vi fik alle lidt sødt i maverne og roede med fornyede krafter i overraskende kraftig modvind på Fladstrand - der plejer altid at være læ - og kom hjem til klubben i fin stil.

Det blev til 18 km

Store motionsdag

Mandag gik jeg først en tur med Jes. Ved Næstved er der åbnet en ny bro over Susåen i forbindelse med anlæggelse af et stykke ringvej - pris med broer mm ca 1 mia. Udsigten fra broen må betegnes som nydelig.

Den skulle vi da se, og minsandten om ikke vi også fik øje på en vandstær, der sad på en sten i et lille vandløb der løber ud i Susåen. Dejligt at se at "naturen" hurtigt rykker ind på den tidligere byggeplads. I vinter så vi en isfugl flyve under brobyggeriet med dozere og dumbere brummende rundt over det hele.

 Efter vandreturen tog vi lige en tur i kajakkerne. Det var tæt på frokost, så vi gik i land på Lindholm, fik gang i et lille bål,  og mens det brændte ned til gløder gik vi en lille tur på øen. De lokale køer kiggede meget nysgerrigt på os. Vi beundrede de store flokke af gæs der igen, igen fløj over fjorden.

Efter et par "hot doggere" gik turen videre rundt om Gavnø. Der er rigtigt kommet efterårsfarver på naturen, men desværre var det meget gråt, så der var ingen grund til at fotografere så meget.

Et par billeder af en forbiflyvende havørn blev det dog til. Da den næste ørn fløj forbi, drev vi bare med vinden og sad og nød synet.

Der skete ikke så meget på resten af turen, men det er heldigvis stadig ren naturmedicin for hjerne sådan bare at sidde med røven i vandskorpen og ro langsomt af sted og nyde tilværelsen - varm og tør i uld og tørdragt.

En anden trofast gæst på vandet er den lokale sandsuger Mette Pan.

Rolængde 16 km

Solotur

Medio oktober blev tiden hvor tørdragten blev fundet frem - og ih hvor er den da lækker at sidde i. Varm og tør hele tiden trods oktober øv-vejr.

Det var da heldigvis det eneste øv ved turen. allerede fra start kunne jeg kigge beundrende på en flok af klubbens medlemmer, der var til balancetræning med Anders Richter. Hele flokke lagde ud med at skulle i vandet og redde sig selv op i kajakkerne - så var der der jo ingen grund til at frygte en kæntring. Jeg så ikke så meget af deres træning og tror da også at Maria snød lidt ved at lægge ud med at stå op i kajakken.

Jeg satte spidsen af kajakken mod fjorden og kunne nyde de flotte efterårsfarver - lidt sol havde helt sikkert pyntet, men man kan jo ikke forlange det hele.

På læsiden af Gavnø lå igen mange gæs i vandet, og lige så mange gik inde på land. Der havde været jagt hele dagen på øen, så gæssene var ret nervøse og lettede hele tiden. Jeg var nok skyldig da en flok på vandet foran mig gik på vingerne. Men det mindede også lidt om et generelt opbrud, da himlen blev fyldt med formationer af gæs der fløj sydover.

Efter lidt modvind mod Karlsgab faldt der helt ro over vandoverfladen, og da jeg nærmede mig broen ved slottet var det blikstille.

Det var det ikke på den anden side hvor et par unge i motorbåd prøvede at kæmpe sig fri af en grundstødning ved at give fuld gas. Det hjalp ikke det fjerneste. Jeg tilbød at prøve at trække lidt med, men bad dem så om at bakke med motoren. Jeg fik også trukket dem en del meter baglæns, men da de selv skulle bakke videre kunne de ikke styre båden. I stedet gav de fuld gas fremad - og sad næsten med det samme fast i den bløde bund igen. De havde ringet efter hjælp og ventede på en kammerat i en mindre jolle. Han ville tage et anker med, og så kunne de prøve at trække sig fri med det.

Jeg roede tilbage til klubben i mørke, men da jeg havde monteret lanternen på en lille stang bag mig, kunne jeg ro med god samvittighed.

16 km

Gæs, gæs, gæs og atter gæs

På en kold og blæsende dag roede jeg Gavnø rundt sammen med Jes. På læsiden af øen gik mange gæs på land og en del lå i vandet. På et tidspunkt begyndte de at lette, og der var mange flere end vi troede. Bedst som vi sad og snakkede om at der var mange, lettede endnu flere gæs - under stor larm - fra midten af øen og fløj lige ud over hovederne på os. Vi var begge enige om at vi aldrig havde set så mange gæs over Karrebæk Fjord - det var en fantastisk oplevelse.

Vi fik roet 15 km

Efter roturen var der møde i NKC. Johnny havde indkaldt til formøde om pagajsnitning. Der var stor lyst til at komme i gang med at lave hule pagajer efter denne opskrift og i november går vi i gang. Johnny har med sin praktiske baggrund som erfaren håndværker gjort byggeprocessen nemmere, men det håber jeg at kunne komme ind på i senere indlæg.

Øv

Den lidt ærgerlige overskrift dækker over at mit kamera var løbet tør for strøm lige før en fantastisk efterårstur. Jes fik dog snuppet et par billeder med sin mobil da vi holdt pause.

Jes og jeg tog tirsdag morgen afsted i solskin. Vi roede hele vejen til Karrebæksminde i medvind, og der var strømmen oven i købet med os. For at få mindst mulig modvind på resten af turen roede vi i læ af kysten mod Svinø. Undervejs så vi store flokke af gæs flyve rundt ved Dybsø. Jeg så på et tidspunkt en havørn slå ned bag en bakke, og kort efter lettede en kæmpe flok gæs. Når efteråret viser sig fra sin flotte side er der virkelig mange store oplevelser derude.

Efter 16 km gik vi i land på Dybsø, og snart havde vi gang i et lille bål. Det skulle dog lige beskyttes af en læmur, da vinden strøg langs stranden på trods af vores forsøg på at finde læ bag en lille klint. Da bålet var brændt ned, ristede vi pølser og nød snart nogle velfortjente "hetdogger".

Mætte sad vi og nød den fantastiske udsigt, da himlen pludselig formørkedes af store mængder bramgæs der fløj lige hen over os. Normalt holder de sig væk fra mennesker, men vi sad lidt skjult af klinten og de mange fugle fløj få meter over vores hoveder. Fantastisk!

På et andet tidspunkt hang der en lille tårnfalk over toppen af klinten. Vi sad længe og nød det hele, men vi skulle jo også hjem. For at få så meget læ som muligt roede vi på fjorden bag Dybså og Enø. Her fortsatte fugleshowet med bl.a. havørn og mange hejrer, og til vores glæde havde vinden lagt sig lidt.

Vi besluttede os for at runde Gavnø og roede tilbage via kanalen. Da vi nåede min rullebøje var vi ved at være lidt slidte, så vi valgte at ro videre og kunne evt. rulle ved klubhuset. Men da vi nåede frem blev vi enige om at når vi havde roet over 30 km var det ikke nødvendigt at rulle. Endomonde sagde 30,4 km, så vi slap.

Klinteby og retur

Jes og jeg tog på rotur med brænde, grillrist og alt til hotdogs hørende tilbehør. Det var en dejlig tur.

For at holde os lidt i læ for vinden roede vi langs fjorden nordlige kyst. Det er ikke så tit vi kommer derind, men egentlig en meget hyggelig lille afveksling fra den traditionelle sejlrendetur til Karrebæksminde.

Jes i sin Kayman Fury. Der var nu ikke så meget raseri over roturen i læ bag Borgnakkeskoven

Vel ankommet til stranden på Vesterhave fik vi hurtigt gang i et lille bål, og snart var gløderne klar til hotdogs-risnting

Med et par hotdoggere i maven og kaffe i koppen er den danske sensommer nu slet ikke så værst.

Bålet fik det sidste brænde, og vi nød bare den dejlige natur

og udsigten til vores kajakker, der var trukket godt op på tangen.

Efter pausen var vi lige ude og runde den første klint ved Klinteby inden turen gik hjemad. Det blev til 25 km

Tirsdagstur med et kig på bugten

Vi var en halv snes klubkammerater der tog på tirsdagstur. Den gik til Karrebæksminde. Vejret var så fint at de nye roede med uden for molehovederne og fik ders første kig på bugten fra havkajak. Det gjorde stort indtryk. "Der er godt nok meget vand!", var en af kommentarerne. Vi nød madpakkerne ved Søfronten.
17 km

Rulletræning

En af dagene ved Ulvshale besluttede jeg mig for at træne mit rul. Det blev til 30-40 vellykkede rul, et par forgæves forsøg på at rejse mig op - det blev så til soloredning og et par ture op af cockpittet og ud på agterdækket.

Det skal ikke være nogen hemmelig at mit rul har været længe undervejs.

De første spæde forsøg ligger mange år tilbage i tiden - faktisk før jeg fik lov at blive medlem i Næstved Kajak og Canoeklub - hvor en kollega fik mig med i svømmehallen for at lære at rulle. Det lykkedes på ingen måde, men som den pædagogiske instruktør trøstede mig med, så lå mit tyngdepunkt højt!

Efter et par år lykkedes det mig at blive medlem af klubben - et brækket kraveben kom i vejen for første tilmelding til en kajakskole. Jeg havde da roet alene et par år og havde styr på almindelige roteknikker og redninger. Kajakskolen blev gennemført - 5 lektioner i løbet af en uge - 3 uger efter en skulderoperation. Jeg gjorde ikke nogen særlig god figur, men fik dog lov at ro, og efter 50 km blev jeg også frigivet.

Så skulle rullet prøves igen, men dengang var rullestuerne i klubben lidt en lukket fest, så det blev aldrig rigtig til noget.

Med indkøb af en ny kajak - og nye toner for rullestuerne, nu var alle velkomne - skulle rullet prøves igen. Og minsandten om ikke jeg kom rundt. En enkelt gang. Rullet drillede stadig, og trods gode råd fra mange erfarne rullere, kom mit rul ikke på plads. En af instruktørerne hed Dubside. Han er efter sigende en meget dygtig instruktør - jeg må så være en meget dårlig elev.

Jeg havde under alle omstændigheder erfaret at min hjerne ikke virker når mit hoved er nedad - og det hjælper da slet ikke at det så også er under vand. Højre/venstre, op/ned - total forvirring, gyroerne - både dem i ørene og processoreren mellem dem - er simpelthen sat på stand by.

Så kunne det også være lige meget. Jeg tog i svømmehallen og øvede redninger i stedet for at kæmpe mod et for mig umuligt rul. Kunne jeg ikke rulle, kunne jeg da i det mindste blive god til at kravle op i mit “skiv”, hvis jeg væltede. Det gjorde/gør jeg faktisk aldrig. Jeg er kun væltet et par gange på roture - i min første sæson og da jeg skulle anvende et a-ror i pæne bølger til en prøve. I bølgetræning er det sket nogle gange i brændingen, men det tæller ligesom ikke.

En dag læste jeg dog på Havkajkroernes forum (der pga af mange hackerangreb desværre ikke virker mere og er afløst af en flygtig Facebookside) et indlæg om rul af en lidelsesfælle. Han havde også kæmpet længe med rullet, men havde fundet en vej som han punktvis beskrev. Indlægget er forsvundet i cyberspace, men jeg prøvede det i svømmehallen, og nu kom jeg sgu op - også mere end en enkelt gang. Trætheden satte dog hurtigt ind, og hjernen holdt igen op med at sende de rette impulser til arme og skrog.

Opløftet af succesen lavede jeg en paddlefloat der kunne sidde på min grønlandske åre, og på den næste rullestue trænede jeg 25 gange med den - og kom op hver gang. Paddlefloaten blev taget af - og jeg fortsatte med at komme op.

Siden har jeg stort set afsluttet hver eneste rotur med rul, og jeg kommer op. Også selv om der er bølger. Ikke altid i første forsøg, men så må jeg lige tilbage til proceduren. Og så virker det. Min vej op er i dag ikke helt den samme som den jeg læste om på forumet.

Efterhånden som overindlæring fik min træge hjerne i gang med hovedet nedad - og med input fra klubinstruktører og -kammerater -, har jeg ændret lidt på den, og den ser i dag således ud:

1. Vælt
2. Ro på
3. Pagajen op til overfladen
4. Læn mod pagajen
5. Venstre hånd ved skulderen
6. Før pagajen i en bue i overfladen og læn tilbage

Med lidt kommentarer ser den således ud:

1. Vælt - jeg vælter til venstre, gør det evt lidt nemmere ved at holde pagajen i klarstilling på venstre side (det er den side jeg ruller til). Jeg har fat i enden af pagajen med venstre hånd og højre hånd ca midt på den.
2. Ro på - gennemgå inden hovedet hvad der nu skal ske
3. Pagajen op til overfladen - på den side der var venstre med hovedet opad. Her hjælper det at sidde i klarstilling. Tjek at pagajen vender rigtigt i vandet, så den ikke skærer nedad.
4. Læn mod pagajen - kan evt gøres før væltet
5. Venstre hånd ved skuldereren - det er vanstre skulder og den holdes der under resten af rullet
6. Før pagajen i en bue i overfladen med højre hånd, sørg for at pagajen ikke skærer ned i vandet ved at tage gassen lidt af med højre hånd (dem der har kørt knallert forstår, men ellers er det et lille drej af hånden væk fra kroppen), læn bagover. Når bevægelsener i gang, læner jeg mig bagover.

Og så er jeg oppe. Mange gange før pagajen er vinkelret på kajakken. Ikke noget med et hoftekip eller huske at læne hovedet mod vandet på vej op. Kippet kommer lidt af sig selv når jeg læner mig tilbage og ikke læner læner mig ud til, og der er åbenbart så meget overskud i bevægelsen, at tricket med hovedet ikke er nødvendigt. Jeg prøver faktisk at huske det, men er oppe før jeg får gjort det. Det hjælper også at der er meget få ting at tænke over undervejs - ikke noget med højre/venstre, ikke noget med et salsakip med hoften der både skal gøres den rigtige vej og på det rigtige tidspunkt.

Når kroppen efter mange gentagelser har lært bevægelserne, er det eneste jeg rigtig koncentrerer mig om, at venstre hånd er ved skulderen, at pagajen ikke skærer ned i vandet og at jeg læner mig bagover.

Punkt 6 er helt klart det mest komplicerede, da der skal laves ovennævnte tre ting på en gang. Det var der min lille paddlefloat hjalp, da den holdt pagajen i overfladen og gjorde at kroppen lærte bevægelsen, så min dysfunktionerende hjerne blev overflødiggjort. Og efter utallige rul er jeg faktisk i stand til at tænke en lille smule - selv når jeg ligger med hovedet nedad.

Kendere har betegnet mit rul som et “power sweep back manderul” - jeg kender ikke den grønlandske betegnelse, og jeg er heller ikke helt sikker på at betegnelsen er et kompliment til min stil. Men jeg er sgu ligeglad - jeg kommer op - trods en 65 år gammel og stiv rygrad og en hjerne der må betegnes som mildt talt skidt fungerende på hovedet og under vand.

Jeg ved ikke om jeg vil prøve at/kan lære andre rul, men det ville være rart at kunne rulle til begge sider, så det skal da øves til vinter. Jeg ved heller ikke om min “vej” til et rul kan hjælpe andre. Men jeg er sikker på at min historie viser at der er en vej - også selvom den måske er lang og snoet. Så hvis du vil lære at rulle, så mød op på vinterens rullestuer. I NKC er er begrænsning på antal af kajakker, men da ingen er i vandet hele tiden - og betingelsen for at have sin egen kajak med er at andre må låne den - er der plads til mange roere. Og der plejer at være rigelig kage ;-)

Klubben har en gruppe instruktører, hvoraf mange undervejs i min proces mod et rul har været hjælpsomme med tip og påpegelser af fejl og løsninger. Stor tak til alle.

Her er pagajen kommet lidt langt ned i vandet, men jeg kom op :-)

Møns nordkyst

En tidlig morgen flygtede jeg fra Møn. Eller rettere de horder af myg der fulgte mig ned til kysten da jeg kørte af sted med min kajakvogn fra campingpladsen på Ulvshale til isætningstedet ved stranden lige øst for pladsen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Myg i næsen, myg i munden, myg i ørene, myg i munden og lådne arme og ben. Det er åbenbart Ulvhale en tidlig septembermorgen.

Jeg fik lynhurtigt skilt kajakvognen ad, lagt hjulene i agterlugen og resten surret fast på agterdækket og flygtede ud i bølgerne - fuldstændig ligeglad med at et par af dem havnede inde i kajakken. Jeg skulle bare væk fra myggehelvedet.

Det kom jeg heldigvis ca 300 m fra kysten, og vuggende blidt i noget gammel sø, fik jeg med min svamp søbet det meste op af kajakken, tømt cockpittet for de sidste myg og sat spraydækket på. Sikke en start på en tur.

Efter at have roet små 5 km så jeg noget mærkeligt på vandet. En besynderlig trekant lå og gyngede i bølgerne. Det viste sig at være en fluefisker i en flydering. Han havde ikke fanget nogen fisk, men set flere ørreder springe.

Efter 10 km's roning langs den disede kyst var det tid til en lille pause. Her stødte jeg på et par nordmænd der var kørt fra Oslo for at fiske på Møn. De havde heller ikke fanget noget, men var også kommet lidt sent ud til kysten. Der er alm enighed om at ørredfiskeri er bedst morgen og aften.

Snart var jeg på vandet igen og satte kursen mod turens udgangspunkt. Jeg havde ikke roet lang tid før en ørred hoppede helt ud af vandet lige foran mig. Helt inaktive var de åbenbart ikke midt på formiddagen.

Det havde blæst lidt op - modvind selvfølgelig - så jeg måtte bruge lidt flere kræfter for at komme fremad end på udturen. Det gjorde nu ikke noget - der skal helst være lidt bølger, når man ror havkajak

Der skete ikke så meget, bortset fra at jeg mødte 3 havkajakroere, der var ved at sætte i vandet. De var på vej rundt om Møn i etaper. Dagens tur var rundt om Klinten, og med vestenvind var der lagt op til en flot og behagelig tur.

Jeg sluttede de 21 km af med et par rul ved stranden, inden jeg rowede i land og riggede kajakvognen til. Myggene var blæst væk, så det foregik i ro og mag, og med kørestolevejen over stranden gik hjemturen tilcampingpladsen som en leg.

Gavnø rundt

Stille og rolig tur rundt om Gavnø med pause ved Vejlø Strand. Havde ikke andet kamera med end mobilen, men nød solnedgangen og Pink Floyd nummeret Fat old Sun da jeg kom hjem. Her i en version med David Gilmore


18 km