Nå, med 20 cm vandstand ved broen er risikoen for en forstuvet ankel nok større end riskoen for at lide druknedøden, hvis man hopper i. Og det var jo nok snarere en roer der havde stillet fodtøjet på broen.
Der har i Næstved Kajak og Canoeklub været hæftig debat efter den nye fine bro er sat op. Der var ingen tvivl om at den gamle bro trængte til en udskiftning. Vi var mange der ønskede en flydebro, men sådan skulle det ikke være. I stedet blev der sat en fast isætningbro med to trin op. Broen er 30 cm højere end den gamle, med det resultat at man ved lavvande skal rejse sig op i sin kajak, inden man kan kravle i land. Jeg er glad for min Touryaks store cockpit, som jeg med lidt møje og besvær nu kan rejse mig op i. Noget andet er at flere kvindelige medlemmer ved lavvande ikke kan nå ned til deres kajak og - skulle de med lidt tovværk få hejst den op i nåhøjde - heller ikke løfte den i land.
Vel ude på fjorden kunne jeg konstatere at der nærmest var havblik. Jeg roede nærmest lykkelig af sted, og da solen brød igennem, smed jeg hanskerne - og de kom ikke på igen. DET ER ENDELIG FORÅR!Af og til siger man til sig selv: "Hvorfor har jeg dog ikke gjort det her noget før?"
Siden jeg i dyre domme købte Goretex tøj, der er meget lækkert at ro i, har jeg tænkt på at købe en selvoppustelig redningsvest - og nu har jeg gjort det. Så kan tøjet ånde meget mere, jeg føler mig ikke pakket ind som en mumie af en redningsvest der jo skal sidde stramt, og min bevægelsesfrihed er ikke hæmmet. Rokomforten er steget med mange procent, og det er virkelig noget der betyder noget for en inkarneret hyggeroer som mig. Samtidig har jeg tøj, der kan modstå elementernes rasen, når jeg havner i det - for jeg ror hele året og i næsten alt slags vejr.
Da mit tøj er af semidry typen - der kan komme lidt vand ind ved halsen - har den indespærrede luft en vis opdrift, så der skulle blive rigelig tid til at trække i snoren til CO2 patronen, hvis jeg føler behov for at puste vesten op. Den gør det ikke af sig selv, da jeg har skruet autoudløseren af. Jeg kommer nok til at savne lommerne på vesten, som jeg havde kamera og GPS i, men jeg har lommer på ærmerne af min jakke, og kan evt. sy en lomme eller to på mit nye "kravetøj".
Da jeg nåede Karrebæksminde, var der kun svag strøm i kanalen, så jeg stak under Græshoppebroen og en tur ud forbi molehovederne på det åbne hav. Hvis da ellers Smålandshavet kan kaldes et hav :-)
Smukt var det i hvert fald, og havde jeg ikke skullet til fødselsdag om aftenen, havde jeg smuttet en tur rundt om Enø.
Jeg havde dog tid nok til at nyde turens mange fugle. På et tidspunkt så jeg 3 rovfugle kredse meget højt. jeg kunne i første omgang ikke se hvad det var for nogle, men da de fløj lige hen over mig, genkendte jeg den umiskendelig siluet af røde glenter - en meget flot fugl vi (endnu) ikke ser så meget til. I Skåne er den lige så udbredt som musvåger er hos os.
Turen blev på 17 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar