søndag den 12. april 2009

Påske ved Ulvshale

Kajakture påsken 2009

Fruen og jeg flyttede den 4. april vores campingvogn til Ulvshale Camping, hvor den skal stå indtil sommerferien – og selvfølgelig havde jeg taget min Blackwater 13.5 ferie/fiskekajak med. Nu var det tid til at fange havørreder.

Men inden jeg tog på den første tur, opgraderede jeg kajakken til en Blackwater 13.5 Expedition. Eller sagt lidt anderledes, jeg pillede den bagerste opdriftsklods ud af den, skar klodsen i skiver og lavede et skot, som jeg limede fast med silikone så jeg fik et vandtæt rum i bagenden. For at komme til rummet savede jeg et hul i den forberedte luge og forsynede det med en luge. Det bliver spændende at se om silikonen på sigt kan binde på kajakkens plastic.
Jeg har også i vinterens løb købt et topersoners spraydeck til Blackwateren. Så kan den bruges af to personer – også i bølger, hvor kajakken ellers godt kan være lidt våd. Mere om det når jeg får prøvet det. Når jeg ror alene har jeg lavet et lille spraydeck, der tager de værste bølgeskvulp, når jeg ror ud gennem lidt brænding.

Første tur blev en kort solnedgangstur. Jeg roede langs stranden med et blink efter kajakken. Da jeg var kommet forbi sommerhusområdet, vendt jeg om og roede tilbage.
Der var ingen kontakt med fisk, men bunden så heller ikke ud til at være et sted hvor man forventer at støde på ørreder. Det var ren sandbund.
Det var næsten mørkt da jeg trak kajakken i land og låste den fast til det 1½ m lange jernrør, jeg har banket fast i klitterne ved siden af en robåd. Om det er helt lovligt at gøre den slags, ved jeg ikke, men røret er slået i et par meter fra en af de mange stier der går gennem de små klitter. Jeg slipper for at knokle med køre kajakken op til campingvognen, klitterne slipper for en masse slid, og jeg kan sove nogenlunde trygt.

Turen var på 6 km.

Stege – og retur

Dagen efter skulle vi en tur til øens store by Stege – et af målene med turen var at jeg skulle have et fisketegn, da det gamle var løbet ud - og da vejret var rigtig dejligt tog jeg kajakken. Det var en tur på 14 km. Heldigvis fik jeg en anvisning på vejen af en lokal lystfisker i en motorbåd. Der er nemlig nogle meget lavvande områder ved Tyreholmen på turen fra Nyord til Stege. Allerede turen fra campingpladsen og under broen til Nyord byder på steder med meget lavt vand. Men dem kender jeg fra mine roture i området de foregående år. Turen til Stege gik fint trods modvind (ikke så meget) og modstrøm mellem Ulvshale og Nyord. Bundforholdene så flere steder meget fine ud med vekslende vegetation. Jeg havde selvfølgelig et blink efter båden, men fangede ikke andet end ålegræs.
I Stege mødtes jeg med fruen, og vi gik på cafe. Vi fik en dejlig frokost på David’s – stedet kan få min fulde anbefaling - og jeg fik købt mit fisketegn.

Inden turen gik tilbage til campingpladsen, skulle jeg lige en tur under broen mellem Stege og Lendemarke – det er ikke så tit jeg får mulighed for at føje en ny bro til galleriet med erobrede broer. Inde i Stege havn ligger den lokale roklub. Klubben har en fin flydebro – noget vi efter min mening ville have stor glæde af i NKC - og som jeg hjemkommet fra Møn og genforenet med Internettet kan se at vi får
En anden bro der snart står for tur er den flotte Dronning Aleksandrines Bro mellem Sjælland og Møn. Den ligger i samme afstand som Stege fra campingpladsen, men turen går dels via Storestrømmen, så det er nok en god ide at koordinere en ”erobring” med en tidevandstabel. På det lidt for kraftigt forstørrede billede af Mønbroen, som den hedder i daglig tale, kan Farøbroens høje del ses i baggrunden.
De første 5 km hjemad gik fint. Jeg havde rygvind og kunne følge sporet på GPS’en, så jeg ikke gik på grund. På billedet kan man se at store områder er mere eller mindre tørlagte ved lavvande. Dette mini-vadehav fungerer som spisekammer for mange fugle. Desværre er de alt for langt væk til at jeg kan tage ordentlige billeder af dem med mit Olympus. Men derfor kan jeg jo godt sidde og nyde synet af dem og prøve at genkende så mange som muligt.
Da jeg nåede sundet mellem Nyord og Ulvshale kom jeg dog på arbejde igen, for strømmen havde vendt. Og da vinden snurrede rundt om skoven, så jeg fik den lige i snuden, måtte der arbejdes for at drive min ”balje”, som min rokammerat Johnny nedladende omtaler min fine Dagger Blackwater 13.5 Expedition kajak. Nå, den er jo godt nok lidt tung at drive fremad, men det ser jeg bare som god træning J, og den er genial som ferie-, fuglekigger-, fotograferings- og fiskekajak. Og endelig kan jeg have en gæst med på tur.

På et tidspunkt kom en stor motorbåd med mange fiskestænger drønende imod mig. I god tid satte den farten ned, og jeg hilste og takkede for det udviste hensyn. De havde ligesom mig ikke fanget nogen fisk.

Det sidste stykke langs stranden var ret sjovt at ro. Den nu tiltagende vind havde rejst nogle pæne bølger, som jeg kunne muntre mig i. Blackwateren klarer selv ret store bølger i fin stil, men den kan som nævnt godt være lidt våd, også når jeg ror den alene. Jeg glæder mig til at prøve den med to personer og spraydeck – den må være sjov at hyggesurfe i.

Turens samlede længde var 29 km.

Toer-tur med Jens

Langfredag var jeg ude at ro sammen med min gamle ven Jens. Det var Jens første tur i en kajak, og lad det være sagt med det samme – det blev en våd tur. Der var bølger, og i første omgang drillede det med at få det dobbelte spraydeck sat på. Kajakken lagde sig lynhurtigt på tværs i brændingen, og de første bølger rullede stille og roligt over kanten af kajakken. Og da spraydecket endelig sad der, var det ikke helt tæt langs kajakkens forholdsvis lange sider. Mine lange ben løftede decket, og elastikken formåede ikke at holde det på plads. Så hver gang vi blev ramt af en bølge der skyllede ind over kajakken fik vi et svulp indenbords. Ret hurtigt var jeg gennemblødt fra underbukseelastikken og nedad – jeg skulle alligevel have taget mine Kokatat vandtætte robukser på.
Efter et stykke tid fandt vi dog ud af en teknik så vi afviste de værste bølger, og derefter var det kun når vi ikke var på vagt at en bølge kunne sende lidt vand ind under decket. Det føltes også værre end det var. Da vi efter lidt over en times roning gik i land, var der ikke ret meget vand i kajakken. Men dog nok til at der skal gøres noget ved problemet. Decket skal simpelthen holdes ned et par steder på langsiden. På spraydecket er der et par stykke med velcro, men det tror jeg ikke rigtig på. Måske kan jeg få lidt mere plads til mine ben ved at ændre på forsædet. Men mere om det, når jeg har fundet en god løsning.

Turlængde 6 km

Afprøvning af grænser

Lørdag blæste det en hel del fra øst, og der var pæne bølger. Tidligere på dagen havde jeg set en enkelt kajakroer ro langs kysten – han væltede og måtte gå i land. Jeg besluttede mig alligevel at ro en tur og tog alt det vandtætte tøj på.

Da jeg havde slæbt kajakken ned i vandkanten var det bare med at komme ned i den i en fart og ud gennem brændingen inde ved bredden. Det gav et par søer indenbords, men gik trods alt godt.
Jeg valgte at blive inde bag den første revle og roede en lille kilometer. Så længe der ikke var skum på bølgerne, gik det fint med at undgå at få mere vand ind i kajakken. Men jeg nærmede mig et meget lavvandet område med konstant brænding. Der ville jeg ikke kunne ro – dels var der meget lavvandet og dels ville de brækkende bølger vælte ind over rælingen. Da jeg fra en tidligere tur vidste at der ikke var ret dybt – en lille meter – prøvede jeg at ro over revlen. Jeg udsøgte mig et sted hvor brændingen ikke var så voldsom og roede fremad, vinkelret på bølgerne. Bedst som jeg troede at jeg ville slippe igennem, kom en serie på 3 høje bølger der brækkede lige foran mig - vandet væltede ind over kajakken, og i løbet af kort tid var den så ustabil at jeg mistede lysten til at komme forbi revlen. Jeg satte fuld bak på skuden og surfede baglæns, mens jeg gjorde mit bedste for ikke at vælte. Bag revlen faldt der lidt ro over det hele, og jeg fik vendt kajakken og roede i land.

Da jeg skulle ud af kajakken, væltede endnu mere vand ind i den, og den blev så tung at jeg ikke kunne slæbe den på land. I løbet af kort tid var den helt fyldt med vand. Det nyttede ikke at øse vandet ud, for det væltede ind i kajakken hele tiden.

Med bølgernes hjælp fik jeg hevet den så langt op på stranden at jeg kunne tømme den hurtigere end bølgerne fyldte den. Og jeg kunne så slæbe den helt op på stranden. Min fine skot gik løs midt i forløbet, så der må arbejdes på en anden løsning.

Jeg slæbte kajakken op til en parkeringsplads og hentede bilen. Grænserne for at ro i Blackwateren uden spraydeck var klart overskredet, men det var fint nok at prøve dem af under betrykkende forhold.

Tankerne rumsterer her efterfølgende omkring at lave en kombination af et fast agterdeck og et turbåds-spraydeck, så jeg kan ro kajakken solo uden risiko for at få en masse vand i båden. En ting er dog sikker. Et evt. spraydeck skal stives godt af for at holde vand fra bølger der slår ind over det ude af kajakken. Jeg fik virkelig oplevet hvor meget kraft der er i bølger – også selv om de ikke er meterhøje – og jeg fik derved også mere respekt for havets kræfter.

Roturen blev på 1 sølle km

1 kommentar:

Axel sagde ...

Hej Poul.

Kan se det er den model kajak(dagger) som min kone vil købe, glæder mit til og se om den er egnet til kone og barn på 6 år....!!!

Mvh Axel