lørdag den 30. oktober 2010

Sæsonens sidste tur

Vi var 4 havkajkroere der i stedet for at deltage i klubbens traditionelle kapløb rundt om Ydernæs valgte at ro en tur. Det var igen højvande, så så sammen med Kirsten, Kenneth og Jørgen satte jeg kursen mod Svinø. Undervejs så vi så mange fugle på Dybsø Fjord som jeg aldrig før har set, og højt på himlen over os kunne vi store flokke af gæs og andre fugle på vej sydpå.

De 13 km til Svinø gik som en leg trods en smule modvind.

Der var kraftig strøm i det smalle vand mellem Svinø og Dybsø, men der var ingen bølger at lege i, så vi gik i stedet i land. 
Solen skinnede, og vi sad på en gammel bådebro og nød udsigten ind mod fjorden mens vi spiste vores madpakker.
Turen hjem havde vi regnet med skulle ske i medvind, men desværre lagde vinden sig - igen som lovet af DMI - så vi måtte arbejde for at komme fremad på det lave vand på fjordene. De mange fugle på fjorden havde tilsyneladende valgt at flyve andre steder hen, da vi roede hjemad, men vi så 3 havørne ved Vejlø - måske var det deres tilstedeværelse, der havde fået de andre fugle til at fortrække. (den lille prik øverst til venstre i billedet er faktisk en havørn)
Selv om vi ikke ønskede at deltage i kaproning, ville vi dog gerne være med til den officielle sæsonafslutning i klubben. Det blev så alligevel til lidt race, for vi kunne se på uret at vi skulle holde en pæn pæn fart for at være tilbage ved klubben kl 15, hvor formanden skulle holde tale og standeren efterfølgende skulle stryges. Vi nåede det - 14:50 kravlede vi ud af kajakkerne og kunne så sedende og småfrysende høre formanden fortælle om den forgangne sæson.
Efter tale og standerstrygning var der kaffe og sponserlagkage fra bageren på Åderupvej - den var god!
Rolængde 25 km - totalt for hele sæsonen 1230 km (og tælleren nulstilles fra næste indlæg)

Ingen kommentarer: