onsdag den 23. november 2016

Havblik

Der  var inviteret til tur onsdag kl 11. Jeg kom lidt stresset af sted hjemmefra efter en 13 km gåtur fra morgenstunden, så da jeg sad i kajakken - og Anna, Henrik, Birgit og Knud var klar - havde jeg hverken vest eller spraydeck på. Det var en ommer, og jeg bad de andre om at ro af sted, mens jeg fandt tingene frem.
Det var et fantastisk vejr, og jeg kunne ikke lade være med at tage et par billeder af de flotte, frønnede, rådnede pæle langs kanalen. og efterfølgende lege lidt i Picasa med et af dem!
Fjorden lå spejlblank, da jeg nærmede mig
Og med en bleg novembersol hængende lavt var det sgu smukt på fjorden
Jeg stødte til de andre da der rundede Lindholm. En kajak fra Karrebæksminde mødtes med os på Bagfjorden. Det var Jan, der havde sendt en SMS jeg i mit stressede norgenmode ikke havde set.
I sivene lå et par andre kajakker. Det var jens og Karin, der havde tyvstartet på turen. De slog sig sammen med os ved Karlsgab, hvor vi holdt frokostpause. Det samme gjorde en havørn, der under hele pausen sad på engen et par hundrede meter fra os. Da vi roede videre, gav den en flot flyveopvisning i lav højde. Hvorfor, var svært at gætte, men de obligatoriske kragefugle hang selvfølgelig i luften omkring den.
Derefter gik det stille og roligt hjemad, hvor vi efter en dejlig novemberdag kunne pakke sammen - og efterfølgende nyde en kop kaffe i klubbens pejsestue, hvor Lars havde tændt op.
17 km

Ingen kommentarer: