Tur med overraskelse

Jeg havde aftalt med Jesper at vi skulle ro en tur til Svinø på fjordene og så tilbage uden om Dybsø og Enø. Sådan skulle det ikke gå.

I strålende sol forlod vi NKC kl 9:30 på en helt stille kanal. Det stille vand så vi også på Fjorden - den lå fuldstændig spejlblank. Fantastisk syn! Ved Lindholm stødte vi på et meget tyndt lag is og roede sæsonens første tur som isbrydere.

Ved Lindholm mødte vi en flok midtsjællandske roere der havde valgt novembers skønneste weekend til et lille kajaktræf - de boede i Klintehytten, og nogle af dem ville Gavnø rundt, mens andre var kørt til vendepladsen på Enø og ville derfra ro ned og se sæler. Vi var som sagt stødt på lidt is, så vi advarede dem om at der kunne være så meget is ved Karlsgab, at det kunne blive svært at komme rundt om øen.

Hvordan det gik, ved vi intet om, men vi måtte selv lave om på vores tur. Da vi skulle ind på Bagfjorden, stødte vi på is. Vi prøvede at ro ind i det, men fandt snart ud af at isen var tykkere end vi regnede med. Efter 30-40 m var isen så tyk at vi skulle hakke pagajen ned i den, og da isen rakte så langt øjet rakte, valgte vi at bakke ud og lave om på vores planer.

I stedet for at ro til Svinø, blev vi enige om at ro til stranden ved Vesterhave. Vi måtte arbejde i Karebæksminde, da strømmen var pænt imod. Det havde blæst op og da vi kom fri af molerne sad vi i pæne bølger. Ingen af os havde lyst til at vælte, så det var et par tavse og koncentrerede roere der roede gennem både almindelige og rekflekterende bølger fra molehovedet.

Vi slap dog igennem og sad snart på en forblæst strand på Vesterhave og nød madpakkerne. Flere lørdagsvandrere hilste på os, og de spurgte næsten alle om ikke det var koldt at ro kajak på denne tid af året. Det kunne vi fortælle at det var det såmænd ikke, men det var koldt at sidde stille på land.

Da suppe, madpakker og kaffe med tilhørende müslibar var fortæret, søsatte vi kajakkerne igen og kom begge gennem brændingen uden at blive alt for våde - længe leve tørdragter!

Bølgerne var vokset til op mod en lille meter, men molehovedet blev igen rundet i fin stil. Og herfra var det ren paraderoning hjem med strøm og vind i ryggen.

Det blev til 22 herlige km i et flot vejr (og igen et glemt kamera, så mobilen blev gravet frem et par gange - med et meget blandet resultat)