Isbrydertur

Det var en tåget dag med en vejrudsigt der truede med vind op til 14 m/s. Det med vinden så ikke ud til at holde stik, så jeg krøb i al rotøjet og kørte ind til NKC. Et par kaproere kravlede op over bolværket, da jeg ankom, mens de brokkede sig over vandstanden. De måtte ligge på maven i sneen for at fiske deres kulfiberkajakker op af vandet.
Og der var langt fra bolværket til vandoverfladen. Jeg tror ikke jeg har set så lav vandstand, og det krævede lidt akrobatik at komme ned i kajakken uden at rive tøjet på ståltråden. Jeg slap dog ned i kajakken og fortrængte alle bekymringer om hvordan jeg skulle komme op igen. I værste fald måtte jeg stille mig på bunden af kanalen og finde et sikkert sted at kravle op - mit nyindkøbte Kokatat-tøj ville jeg meget nødegt beskadige.Som sædvanligt så jeg isfuglen - og som sædvanligt var den umilig at få et billede af. Skarverne, der sidder og skider flere træer langs kanalen til, var ikke så svære at få et billede af. Det virker som om bestanden af de sorte fugle er vokset ganske betragteligt bare i de år jeg har roet kajak.
Havørnen er efterhånden også fast gæst på fjorden. På dagens tur fløj den lavt hen over området mellem Gavnø og Lindholm. Jeg fandt senere ud af at der lå is på et større område, så den har nok lige skullet tjekke om der sad en fugl eller to frosset fast i den.
Langs kajen i Karrebæksminde lå der store stabler tømmer - de er forhåbentlig væk når folk begynder at gå tur i havnen.
Træstammer eller ej - Græshoppebroen er altid en attraktion....
.... og set fra denne vinkel kan man jo godt få øje en stor grøn græshoppe.
Mens jeg roede rundt i Karrebæksminde brød solen igennem, og kombineret med rygvind var det lagt op til en behagelig tur tilbage til Næstved.
Jeg valgte at ro rundt om Lindholm, vel vidende at der var en risiko for at støde på is. Men så måtte jeg jo bare vende om - det er prøvet før.
Mellem Lindholm og Gavnø holdt der store mængder fugle til. Det kan godt være at vi ikke kan mærke foråret, men fuglene ved det kommer, og de lavvandede område i de sydsjællandske fjorde er tilsyneladenden et rigtig godt sted at mødes. For os gæster gælder det bare om at nyde synet.

Mellen Hindholm og Gavnø var der is. Det så ud som om der var et hul mellem de to isflager - men det var der ikke. Isen var dog meget blød - næsten som slushice - så jeg møvede mig igennem. Det pakkede lidt ved kanten, men jeg slap igennem.

---og så var der jo bare det med at komme op over bolværket. Det gik heldigvis. Jeg rejste mig op i kajakken og kunne kravle i land efter en tur på små 17 km. Se turen her