onsdag den 17. juni 2009

Tzatzikitur

For første gang i år deltog jeg i en "madtur". Johnnys frue havde lavet en lækker omgang græske kødboller, kartoffelsalat, tzatziki og bagt brød. Der var rigelig hvidløg i det, så vi bliver hverken syge eller overfaldet af vampyrer de næste par dage.
Det blev nydt i sivene på spidsen af Enø, mens den vind vi havde kæmpet os ud imod peb over hovederne på os.
Vi mødtes med Sverri og Sanne. Traditionen tro havde Sverri en kæmpe pose slik med. Han fortalte lidt om sin kommende tur på Grønlands indlandsis. Interesserede kaan læse lidt om hans spændende ture her.
Da vi roede hjem havde vinden selvfølgelig lagt sig. Godt at vi ikke med maverne fulde af mad og slik skulle arbejde i modvind.
Inden vi roede af sted hilste vi lige på en ordentlig flok der var på tur med Grejbankens kajakker fra Karrebæk.
Rolængde - sølle 13 km

Johnny demonstrerede hvordan man "elegant" kan komme ud af sin kajak på klubbens nye flydebro - og samtidig sende sin kajak på solotur på kanalen.

2 kommentarer:

oleshavkajak.blogspot.com sagde ...

Hej Poul.
Du skulle lige have kontaktet mig inden I tog til Blekinge, jeg har kort over områderne og samtidig kunne I få et par gode råd om området. Alböle (det yderste skær) er ikke sådan at spøge med. Vi har roet der hvor der var fuldstænbdig stille ved Helleryd Skærgård, men Aböle var meget svær at runde. Vi tager formentlig til Blekinge igen til september - var det ikke noget at tage med?

Mange hilsner
Ole.

Pouls kajakblog sagde ...

Hej Ole

Jeg har flere gange været på ferie i området, og har gode kort (de grønne) over hele skærgården. Hver deltager fik et plastlamineret kort på turen.

Lyder fristende med september, men jeg skal på mandetur til England og se flyshows og museer. Vi skal også en tur til Lands End, så måske en lille rotur i en lejet kajak kan blive en mulighed.

mvh
Poul