Blackwatertur på Geiranger Fjord

Årets ferietur for fruen og jeg gik til Norge, og min Blackwater13.5 toer- og fiskekajak var selvfølgelig med. Et af målene var at komme til Geiranger og ro en tur på fjorden, og det blev den første rotur i Norge. Efter et par fantastiske flotte dage i mellem Norges højeste bjerge kørte vi en tur til Geiranger. Stedet er flot, men overrendt af mange (andre) turister og fyldt med souvenirbutikker – ikke lige et sted vi havde lyst til at campere. Men en rotur blev det til.
Lidt uden for byen fandt vi et sted, hvor vi kunne få kajakken i vandet. Fruen ville helst holde sig tæt på land, men jeg gerne ville lidt væk fra den stejle klippekyst. Når vi nu alligevel ikke kunne komme i land, forklarede jeg at vi skulle holde os lidt på afstand, for der kunne komme nogle ubehagelige bølger fra begge sider når nogle af de mange både der sejlede på fjorden passerede os.

Det gik fint med at komme af sted, og vi klarede de første møder med større både fint. Blackwateren har et kort fordæk, og en stejl bølge forfra kan – selv med mit lille spraydeck - godt sende lidt vand i skødet på den forreste roer. På et tidspunkt kom en stor lystbåd sejlende tæt forbi os, og jeg fik et ordentligt sprøjt vand da vi sejlede igennem kølvandsbølgerne. Det fik os til at ro lidt tættere på kysten – og så skete det. En hurtigfærge kom bagfra og sejlede forbi os, og i løbet af kort tid fik vi en lektion i reflektionsbølger. Vores lille kajak hoppede op og ned på bølgerne, men jeg ved af erfaring at den er meget sødygtig, så der var ingen risiko for skibbrud.
Vi slap tørre igennem bølgerne og sad et stykke tid og nød synet af det imponerende vandfald De syv Søstre. Da der var en pause i skibstrafikken på fjorden, roede vi over til den anden side og fandt et sted hvor vi kunne gå i land og nyde kaffen.

På hjemturen mødte vi et par af de store krydstogtskibe på vej ud, men de sejlede meget langsomt og lavede forbløffende få bølger. Vi havde lært lektien og holdt os et pænt stykke fra kysten. Det var alligevel interessant at følge hvordan bølgerne blev ved i lang tid pga. af refleksioner fra begge bredder.

Vi havde på hjemturen byttet plads, så fruen nu sad forrest. Derfor var det hendes tur til at få et par liter vand i skødet, da en stor speedbåd lavede ret store bølger.

Et par våde bukser kunne dog ikke ødelægge oplevelsen af at have sejlet på Geirangerfjorden. Men det er et sted jeg ikke tager hen igen. Det er flot, men det er der mange andre – og langt fredeligere – steder, der også er i Norge. Og dem satte vi os for at finde nogen af de næste par dage.

Rolængden blev 12 km