fredag den 11. maj 2012

Aflyst fisketur

Der stod egentlig hornfisketur på programmet, men vejret var ikke det bedste med en del vind og regn, så vi valgte at tage en tur med tekniktræning.

Thomas demonstrerede egenredning for Kurt inden vi satte i vandet i Gammelåen.

En af de lokale hejrer studerede os, da vi roede forbi i regnvejret
For at slippe lidt for vinden roede vi i læ af Gavnø og rundt om Gødsholmen. På vejen hjem satte Thomas os til øve kantning. Jeg havde snuppet klubbens Scorpio - og jeg skal da nok love for at der er en verden til forskel fra at kante en SeaBird Expedition og en Scorpio. SeaBirden fortsætter helst ligeud, men Scorpioen med finne oppe hurtigt er drejet 90 gr.
Efter et stykke tid gik det som det skulle :-) Kurt fik kantet lidt for meget, og næste øvelse kunne påbegyndes - redninger. Kurt trænede egen- og makkerredninger.
Thomas demonstrede egenredning og Jens reddede mig i en makkerredning. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skulle i vandet, så jeg roede i min "forårskollektion" - uldundetøj, rojakke, et par vandtætte bukser og neoprenstøvler. Tørdragten lå i tasken i klubhuset. Jeg var egentlig forberedet på en kold oplevelse, da jeg væltede kajakken, men det var slet ikke så slemt, og hurtigt sad jeg i kajakken igen. Det var heller ikke specielt koldt at komme op af vendet - egentlig ret betryggende hvis det en dag går galt.

Rolængde 8 km

Ingen kommentarer: