Vi roede fra Stenungsund lørdag eftermiddag. Efter et par dage krydsede vi over fjorden til Lysekil i en strid modvind. Vi tankede vand og fik handlet lidt ind, inden vi forsøgte at komme forbi Lyskil. Det måtte vi opgive - store bølger generet af vind, reflekser og strøm gjorde farvandet til inferno. De vi nåede ud i 2 m høje bølger - og kunne se at det blev værre længere fremme - valgte vi at vende om og søge ly i havnen.
Vejrudsigten lovede fortsat vind på den gale af side af 10 m/sec, så vi besluttede at ro tilbage i de lidt mere beskyttede fjorde ved Orust og afvente vejrudviklingen.
Hvis det blev bedre vejr, ville vi udforske den flotte Stigfjord mellem Tjörn og Orust og ro til Marstrand hvor Tordenskjold snød svenskerne. Hvis blæsevejret fortsatte, ville vi pr. bil flytte os nordpå til den mere beskyttede skærgård syd for Strømstad.
Da vejrudsigten snakkede om vindstyrker på op mod 18 m/sec, blev det Strømstad.
Heldigvis faldt vinden efter 8 dage, så vi fik chancen for at ro ud til Koster Nationalpark - et fantastisk område, der skal besøges igen.
Planlægning
Vi har begge kendskab til skærgården i Bohus og turroning i
al almindelighed, så vi havde tjek på hvad vi skulle have med.
Vi havde aftalt hvem der skulle tage hvad med, og vi
manglede heller intet grej undervejs. Ud over vores personlige grej som
sovepose og liggeunderlag havde Jan telt, toilet (planteske) og et Trangiasæt
med. Jeg havde kaffemaskine (Kelly Kettle, kaffetragt, filtre, kaffe og
termoflaske), økse og sav med.
Vi havde udset start- og slutsted, og tjekket
togforbindelse, så bilen kunne hentes. Men det blev der ikke brug for da vi pga
vejret måtte lave om på planerne.
Elektronik
Elektronik
Før turen lånte jeg en Spot GPS logger af en klubkammerat, så turen kunne følges hjemmefra. Desuden havde vi etrex Legend GPS med topografisk kort over hele området, kameraer, mobiltelefoner (og der var dækning overalt), opladeudstyr (12 V batteri og USB lader) til telefon og kamera og ekstra batterier til GPS'erne.
Loggeren klarede hele turen på 1 sæt - 3 stk AAA - Lithium batteri. Telefonerne blev kun tændt kort om aftenen og holdt fint strøm, Legenden brugte 2 sæt - 2 stk AA - Eneloop opladelige batterier, Mit Olympus 310 kamera fik en enkelt opladning, og Jans Konica spejlrefleks brugte sit standardbatteri og fik isat 4 AA batterier.
Loggeren klarede hele turen på 1 sæt - 3 stk AAA - Lithium batteri. Telefonerne blev kun tændt kort om aftenen og holdt fint strøm, Legenden brugte 2 sæt - 2 stk AA - Eneloop opladelige batterier, Mit Olympus 310 kamera fik en enkelt opladning, og Jans Konica spejlrefleks brugte sit standardbatteri og fik isat 4 AA batterier.
Mad
Vi havde medbragt en del mad hjemmefra. Jan havde müesli,
øllebrød og tørmælk med til morgenmaden. Jeg havde rugbrød og en del dåser med
makrel, sardiner, tun, kippers, torskerogn og pulversuppe til frokosten. Til
aftensmad havde vi ris, skruer, frysetørret mad og pulversuppe. Desuden havde
Jan en blanding af mandler, rosinerer og peanødder med. Vi havde også en ramme
øl med, så der var en øl til aftensmaden hver dag.
Undervejs supplerede vi med indkøb af frisk og røget fisk,
lidt ekstra brød og kaviar og ost på tube.
Al maden smagte godt og var mættende, så vi havde energi til
at tage kampen op mod den kraftige vind.
Lejrliv
Vi var enige om at have fundet en lejrplads senest 17:30, så
der var tid til den meget vigtige lejrhygge. Og den plan holdt vi.
Lejrpladserne fandt vi med hjælp af Orust Kajaks oversigt. I
den meget overskuelige oversigt over lejrpladserne er det muligt at læse lidt
om pladsen, landgangsforhold og - ikke mindst vigtig i det vejr vi var ude i -
fra hvilken side der var læ for vinden.
Hver gang vi gik i land gik Jan i gang med at sætte sit
3-mands tunneltelt op, og jeg samlede brænde til Kelly Kettlen og et bål. Så blev
kajakkerne tømt, vi ”flyttede ind” og madlavningen gik i gang.
Efter de lækre måltider, sad vi og hyggesnakkede et par
timer ved lejrbålet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar