torsdag den 20. september 2012

Onsdag i grøde

Vi valgte på onsdagens tur at tage af sted fra Gammelåen.
Rygtet ville vide at den i en periode har været spærret af grøde, men vi tog chancen - og slap igennem.

Det blæste en del da vi roede ud på fjorden, så vi satte - i noget spredt orden - kursen mod Gavnø. Med dagens vindretning vidste vi at der ville være en del læ på Fladstrand. Og det er også her der for tiden er rigtig mange fugle at kigge på.

Ved Karlsgab blev vi igen mødt af vinden.Vi holdt en kort pause og vendte om.

Da vi nåede ud i fjorden roede de fleste tilbage gennem Gammelåen, men Birgit ville godt have lidt ekstra motion og roede med mig i stik modvind mod kanalen. Det blev en hård tur, men vi klarede den i fin stil og blev belønnet med rygvind ind ad kanalen.

Turlængde 13 km

Ingen kommentarer: