lørdag den 6. juni 2015

Triatlon i Karrebæksminde

Lad ikke overskriften skræmme - jeg deltog ikke, og var formodentlig druknet under den ca 1 km lange svømmetur.
Vi var fem roere fra NKC der havde tilbudt os som hjælpere ved afholdelse af den kvarte Ironman i den lokale badeby. I fin stil roede vi til Karrebæksminde. Turen ud mellem molerne var en ikke-begivenhed. Vandet var nærmest fladt, selv om det blæste lidt fra sydøst der gav lidt bølger langs stranden. Inde på stranden så vi Kolbes fint dekorerede kajak og roede ind.

Vi fik vi hurtigt kontakt med livredder Mia der skulle stå for sikkerheden ved svømmedelen. Lidt forsinket ankom en flok andre livreddere, og vi aftalte arbejdsopgaverne. Kajakkkerne fordelte sig ved 5 bøjer og lå på ydersiden af roerne. Et par livredder på SUP bords og et par på paddleboards lå på indersiden, og en gummibåd med en kraftig påhængsmotor lå klar på vandet til hurtig indsats. Roerne skulle række en arm i vejret, hvis de havde behov for hjælp, og den der først fik øje på det kunne kommunikere det ud via radio, som vi alle var udstyret med. Vi skulle også følge de sidste roere på vej.
Starten skulle gå kl 12 og hvis svømmerne ikke var oppe af vandet kl 13, blev de taget ud af løbet. Det var der nu ingen der oplevede.
Vi roede ud til vores bøjer - her er det Mads i en H2O - og jeg brugte ventetiden på at træne teknik.
Det var helt fantastisk at ligge på vandet - jeg lå ved bøje 2 - og se 500 svømmere piske vandet til skum.
De forreste var  ret tæt på mig, da de sidste løb i vandet. Det var svært at se om nogen rakte armen i vejret, da alle gjorde det da de crawlede mod bølgerne, men pludselig var der en arm der blev i vejret, og inden jeg nåede at melde det var en livredder på paddleboard henne ved svømmeren.
Da feltet var pisket forbi mig var det mere overskuelig at holde øje med - og senere følges med  - de bagerste. Jeg måtte på et tidspunkt love en svømmer at blive ved hende, og hun fik lov til at hænge lidt på kajakken for at tømme sine svømmebriller for vand. Hun var ret meget i krise, og ved vendebøjen lidt over halvvejs måtte Jesper give hende en lille peptalk og lokke hende til at fortsætte - hvilket hun gjorde i fin stil.
Jeg havde overtaget en ny sidste svømmer - og han havde det hårdt. Han kunne ikke holde kursen, så jeg måtte guide ham rette vej, og han skulle hele tiden have at vide hvor langt han var, og om han kunne nå det inden for tidsrammen.

Han fik nyt liv da han rundede sidste bøje og fik bølgerne med sig. Han vaklede i land under kæmpe jubel fra de tilskuere der ikke var gået over og se omskiftningen til cykelløbet. Velfortjent - han havde virkelig kæmpet.
Vores rolle var nu udspillet, og vi kunne takke Mia og livredderne for at have været del af en sikkerhedsgruppe, der virkelig fungerede. Kun en enkelt svømmer måtte "reddes" i land af gummibåden, og kommunikation om roere der hang på bøjerne og måske var i knibe fungerede flot. Stor ros til arrangørerne - det var en fornøjelse at være med på sidelinjen.
Og en sandwich til hjælperne blev det også til leveret af Mia
Ole skulle desværre ro hjem da løbet var overstået, men vi andre skulle heppe på Kolbe og Christian som deltog i løbet. Christian så vi ikke, men Kolbe fik høje opmuntrende tilløb da han i rimelig fin stil løb forbi cafeen hvor vi sad og holdt væskebalancen i orden med fadøl.
Vi sad der stadig, da han efter løbet kom hen til os og i en en slurk tømte et halv glas. Han var brugt, men glad.
Turen hjemad gik fint i sidebølger,
og da vi nåede til min bøje, snuppede vi lige alle et par rul.

Vi fik en fantastisk dag og 20 km på loggen.

1 kommentar:

Søren sagde ...

Sikke dog en fantastisk dag!

kajakinaturen.wordpress.com