lørdag den 31. marts 2018

Karrebæksminde Glænø - og retur

Vejrudsigten for Langfredag var god, så Jan og jeg aftalte ved en lille påskefrokost dagen før at vi ville en tur på vandet. Jeg havde Smaug hjemme til lidt kærlighed efter mødet med en pæl, og kørte direkte til Karrebæksminde og mødtes med Jan. Vi satte kajakkerne i vandet ved DUI Hytten og roede langs kysten mod Bisserup. Vi havde ikke rigtig snakket om hvor langt vi ville ro, men turen gik forrygende i et fantastisk vej - solskin og havblik. Selvfølgelig var mit kamera løbet tør for strøm - det havde været forbundet med pc'en via USB kabel, så de eneste billeder jeg fik taget var med min telefon. når vi var i land.
Og i land gik vi på Glænø. Vi blev nærmest skudt ind gennem strømrenden mellem Glænø og Østerfed. Jan fortalte at det var et af hans favoritsteder at fotografere fugle. Østerfed er fredet og der er mange fugle i ynglesæsonen. De var ikke alle sammen ankommet, men der var mange tusinde bramgæs og vi så bla også præstekrave og strandskade.
Jan havde spejlreflekskamera og telelinse med. Måske viser han en dag billeder fra turen på sin blog
Efter pausen returnerede vi mod Karrebæksminde. Vejret var stadig fint og vi roede støt af sted. På et tidspunkt skulle vi lige i land og strække ben.
Det skete ved Klintehytten, hvor et stort egetræ sidste år opgav kampen og styrtede ned fra den afgnavede klint. Sikke et klatretræ.
Det blev til 26 km's rotur

Ingen kommentarer: