lørdag den 24. marts 2018

Vintersæsonens sidste tur

Den sidste dag med vintertid - eller rettere normaltid - var det også tid for en lille tur på vandet.
Karin og Susanne reagerede kvikt på et opslag på klubbens facebookside om en tur til Karrebæksminde. Vi var ikke de eneste på vandet. I kanalen mødte vi en fisker i en jolle og den lokale sandsuger Mette Pan.
Der var lidt uorden i bøjerne på fjorden - bla. stod en fast markering inde i sejlrenden. Man må håbe at de store skibe lader sig lokke på grund. Når bøjerne ikke står på plads, skyldes det selvfølgelig den is der har prydet fjorden, men måske også lidt at den lokale "bøjebåd" Gavnø har haft et forlis
Lidt rod i bøjerne betyder jo intet for os - vi kender fjorden som vores egen lomme. Det forhindrede dog ikke mig i at ro op på en gammel stolpe der står tæt på kanaludmundingen. Jeg var lidt bekymret for min 3 mm tynde krydsfinerkajak, da jeg gik totalt i stå oven på pælen. Jeg hidkaldte assistance så jeg forsigtigt kunne trække mig fri. heldigvis lød der ingen knasende lyde af træ der splintres.
Vi strøg med strømmen unde Græshoppebroen, og mødte kolbe, der var nede og træne sammen med en flok IPP 4 aspiranter.
Vi fik træning nok ved at skulle ro tilbage mod den stærke strøm.
Sanne stod oppe på broen og tog billeder.
Det er første gang jeg har set Smaug og mig fra den vinkel - Tak til Sanne
På vej hjem kunne vi se flere bøjer der ikke var på plads
Men igen fandt vi vejen tilbage over den let disede fjord.
Og da vi nærmede os kanalen kunne jeg se den famøse stolpe jeg strandede på på udturen.  I den dalende vandstand stak den nu op over overfladen.
På kanalen mødte vi en flok at klubbens kaproere - de var i gang med intervaller
Tilbage ved klubhuset var der tid til bad og omklædning inden formand Jesper holdt tale og vi fik  -efter et par forsøg - hejst en flot ny stander
Bagefter var der kaffe og kringle i klubhuset - hyggeligt

15 km blev det til

Ingen kommentarer: