Sidst i maj og først i juni var jeg hjælpeinstruktør på kajakskole i NKC. Seks kursister kløede på med alle de forskellige tag og redninger.
Allerede efter tredie kursusgang havde de været gennem det hele et par gange og havde rimelig styr på tingene. Vi kunne af og til se tvivlen i ders øjne eller kropssprog, men det er også mange ting hjerne og krop skal forholde sig til som ny i en kajak.
Den sidste kursusdag valgte vi at ro på "langtur", og det blev til 16 km - undervejs fik vi et lille havørneshow, så kursisterne fik da fuld valuta for kursusgebyret.
Ud over skolen får de dog også medlemskab resten af året og ret til at bruge klubbens kajakker og andet udstyr.
Nu er der kun tilbage at håbe at de holder ved og deltager i nogle af de mange begynderture klubben arrangerer. Når de har roet 50 km på disse, og vist at de kan håndtere kajakkerne og de forskellige teknikker - incl redningerne - kan de købe en nøgle til klubben og selv tage på tur.
Se alle billederne fra skolen her.
lørdag den 9. juni 2018
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar