Jeg har været der nogle gange efterhånden og sløsede lidt med afgangen. Det viste sig at jeg hverken havde fået kort eller GPS med - heldigvis sidder der fastmonteret kompas på kajakken. Men det gjorde jo at jeg måtte ro lidt efter hukommelsen - og det er en grim ting at være afhængig af i min alder.
Nå, men det var jo bare at krydse sejlrenden og følge Hermansö til "hovedet". Undervejs stødte jeg på en lille flok Canadagæs der poserede fint for kameraet. Mon ikke de er vant til kajakroere.
Ved kajaktoilettet - der var blevet opgraderet med solceller siden mit sidste besøg - holdt jeg en lille pause.
Turen gik snart videre forbi sundet ud til Kattegat og over til Vallerö.
Jeg fulgte kysten et par km.
Herfra krydsede jeg over til Käringö, hvor jeg sejlede ind i havnen.
På vejen tilbage forbi hullet ud til kattegat, så jeg en flok roere i bølgerne på vand ind. De fik sig noget at en vippetur i brændingen.
Jeg tog en kurs lidt længere ude mellem øerne på vej tilbage, og til min store tilfredshed ramte jeg plet mellem to øer og kunne spotte indsejlingen til Stocken.
17 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar