Fjorden rundt

Da der var program på i weekenden roede jeg en tur alene fredag efter arbejde. Vejret var stille og roligt med tungt hængende skyer over den dis der hang over fjorden. Det er ikke så tit jeg ror alene, så jeg holdt mig langs kanten og roede langt det meste af turen på så lavt vand at jeg kunne vade i land hvis uheldet skulle være ude.Ved De hvide Svaner roede jeg under bådebroen og fik dette skud af en skarv. Det er normalt en ret sky fugl der ikke lader os roere komme tæt på. Det var nu ikke den første fugl jeg kom tæt på. Allerede i kanalen kom jeg så tæt på en isfugl som jeg aldrig før har været. Jeg så den flyve over kanalen foran mig, og jeg bemærkede hvor den landede. Jeg roede helt ind til bredden og lod mig drive med strømmen hen imod den. Jeg var vel 3-4 m fra den, da den lettede - flot lille fugl.

Der var en lille smule østenvind, så jeg nød en kop Knorr suppe på spejlblandt vand på vestsiden af øenLidt længere fremme var der is inde ved kysten. Ikke noget der generede min roning, men en lille påmindelse om hvor koldt vandt var.Da jeg rundede det sidste hjørne på Gavnø, så jeg en hjort der gik og nippede af sivene. Jeg havde god fart i kajkken og lod mig drive mod hjorten, mens jeg sad musestille med kameraet klar. Hjorten så mig, men fouragerede roligt videre indtil jeg var et par meter fra land.

På vej tilbage gennem kanalen fik jeg min sidste nærkontakt med dyr, da en flok ænder dårligt gad svømme væk, da jeg kom roende. de nærmeste var vel ½ m fra kajakken - havde jeg haft min fiskenet med, kunne aftensmenuen let have stået på and :-)

Det kunne da godt være at jeg skulle ro lidt flere ture alene - godt nok er det meget hyggeligt at ro sammen med andre, men hvis man vil mere intense naturoplevelser, gælder det om også at kome ud alene.

Turlængde 22 km

Oksehalesuppetur

Vi var 3 mand - m/k - Johnny, Rikke og undertegnede, der roede af sted fra klubhuset. For enden af kanalen sluttede Sverri sig til os, og på fjorden mødte vi Jan, der roede os i møde fra Karrebæksminde.
Det var dejligt vejr - lidt morgendis lettede lynhurtigt - og vi nød turen rundt om Gavnøs sydvestlige spids. Vi var lidt spændt på om is ville lægge os hindringer i vejen, men det så vi intet af. Efter at have krydset Fladstrand, lagde vi til ved Vejlø Strand og pakkede frokosten frem. Mor Aldi havde lavet oksehalesuppe til os, og Sverri havde taget et par dåser af den med.

Suppen blev sædet lidt op med pulversuppe lavet af mor Knorr. Mens suppen varmede på en Trangia dukkede forskellige andre lækkerier frem - nødder, choklade, hjemmebagt brød og mindsanten om ikke mor Aldi også havde bagt Muffins, som Rikke havde taget med.Jan hev en pose brænde op af sin kajak, og snart havde vi både varm suppe og bål - og for lige at sætte prikken over i'et fløj en havørn forbi. Desværre rækker zoomen i et lille Olympus som en skrædder i Helvede, når der skal billeder af den slags. Det kunne være sjovt at have et ordentligt kamera med en stor tele med, for der er rigtig mange fugle at "skyde" på fjorden sådan en vinterdag.Efter frokostpausen roede vi til Karrebæksminde, og Johnny var som sædvanlig hurtigt i kajakken.

Uden for Græshoppebroen var der et specielt lys, og en flok måger poserede for Rikke i modlyset.

Vi var inde og kigge i de små havne, inden turen gik hjemad. Men inden denne sidste kraftanstrengelse dannede vi flåde,og de sidste lækkerier blev fundet frem (begynd ikke at ro kajak for at tabe dig).Jan fulgte os lidt på vej, men roede så hjem.Turlængde 25 km

Oplevelsestur

Så lykkedes det at slippe af sted på en kajaktur - og sikke en tur!

Vejrudsigten var - da jeg et par dage før aftalte turen med en af mine romakkere Peter - elendig: blæst, regn, slud og temperaturer omkring frysepunktet. Men så fortalte DMI lørdag aften at der kom et hul mellem to frontpassager, hvor det i det mindste ikke ville regne. Og det hul lykkedes det os at ramme.
Vi var ikke de eneste ved klubben. Kajakforbundet havde kaldt til vintersamling for diverse landsholdemner. De håbefulde roere piskede frem og tilbage på kanalen under høje tilråb gennem megafoner. Specielt var deres starter imponerende at se. Fra at ligge stille tog det kun få sekunder at få de smalle kapkajakker op i fart. Peter og jeg kiggede lidt på inden vi stak ud gennem kanalen. Vejret var fint, og vi var i læ hele vejen ud gennem den gravede kanal. Vi ville en tur rundt om Gavnø og valgte at tage modvinden på udturen. Det betød at vi drejede til venstre og kæmpede os et par kilometer frem mod sydvestspidsen af øen. Lyset var meget flot, da solen næsten skinnede igennem et tyndt skylag - fotoet yder ikke naturen retfærdighed. På et tidspunkt så vi en meget stor musvåge der blev jagtet af et par krager eller alliker. Den forsøgte at dykke ud af problemerne, men kom fra asken i ilden, da ca. 50 fugle lettede fra jorden og sluttede sig til jagten - det er surt at være toprovdyr og i stort mindretal. I læ foran Gavnø brød solen igennem, og vi var enige om at det var godt vi var kommet af sted - der er oplevelser på alle ture. På den anden side af broen ud til Gavnø lå den største flok blishøns, jeg nogen sinde har set. De lettede i flere omgange, da vi nærmede os. Men hvor de plejer at flyve lidt væk og lande igen, fløj de denne gang rundt i store formationer - det var næsten sort sol. Et vildt imponerende syn blandet med lyden af de mange hurtige vingeslag. Vi var dårligt færdige med at nyde synet af de mange blishøns, da Peter fik øje på en havørn ved Karlsgab - og det viste sig hurtigt at der var to af de store fugle. Mon flyveopvisningen var en del af deres paringsleg? Vi nåede desværre ikke ud til ørnene. De sidste 5-600 m var spærret af is. De vi ikke vidste hvor tyk den var, prøve vi at ro gennem den. Og det var sådan set ikke isbrydningen der stoppede os. Isen brød fint sammen under kajakkernes vægt, men på et tidspunkt blev den så tyk, at vi næsten ikke kunne hugge pagajerne igennem den. Jeg fik Peter til at vende under stort besvær, så jeg fik lidt billeder af isbrydningen.På vej tilbage gennem isen fik et blik af naturens barske virkelighed. De sørgelige rester af en svane lå på isen. Skeletdelene var helt afpillede, så svanens død har i det mindste givet liv til andre dyr. Det gjaldt ikke livet for Peter og jeg, men vi skulle da også have lidt at spise. Termokanden med varmt vand blev fundet frem, og i læ foran Gavnø fik vi os en kop varm tomatsuppe, inden turen i medvind gik tilbage mod kanalen. Alt i alt en helt suveræn tur, der nok skal bære mig helskindet gennem den næste arbejdsuge:-)

Rolængde - 16 km

Problemer

Med det kolde vintervejrs komme har vi fået lidt problemer i NKC. Vores normale isætningbro ved kanalen er taget ned for at blive afløst af en hårdt tiltrængt ny bro. Når "bagdøren" i åen på den anden side af vejen så er blokeret af is, er det noget af en akrobatisk øvelse især at komme op af kajakken uden at rive sit dyre rotøj i styker.

Men så kan man jo tage i svømmehallen og træne rul og redninger. Jeg lærer sgu nok aldrig at rulle - for stiv og for dårlig kropkontrol - men jeg kan snart komme op i kajakken på flere måder. I dag trænede vi stigbøjleentring. Og jeg prøvede at kravle ind i kajakken mens den lå på hovedet, og trak mig op i spidsen af af Tomas kajak.

Tomas Kolbe træner håndrul

og mere almindelige rul

Frank tager en "slapper"....

... mens Jens Christian laver en cowboyentring af min kajak

Årets sidste søndagstur

Udsigten mod Karrebæk for enden af kanalen

Turen gik igen, igen rundt om Gavnø. Vejret viste sig igen fra sin bedste side, med en skyfront der i perioder slap sollyset igen. Hele turen var dog præget af et flot lys, der desværre var svært at fange med kameraet. At det så stod på 1600 ASA en stor del af turen gjorde ikke billederne bedre, men der var dog et par skud jeg synes skal med her.

Gavnø rundes

Mine turledsagere Peter, Tina og Kirsten i modlys på fjorden

På vej mod Karlsgab med blå himmel forude

Mellem stenene ved Karlsgab


Turlængde 17 km

juletur

Min romakker Johnny og jeg havde aftalt at ro en søndagstur dagen efter vi havde hørt om vindstød af orkanstyrke ved Hanstholm. Nu var det jo ikke i Vesterhavet vi skulle ro, men vores eget trygge farvand i fjorden ved Næsved, og meteorologerne havde lovet at vinden ville lægge sig.
Det sidste holdt nogenlunde stik. Fra morgenstunden var det helt stille, men da vi sad på fjorden havde vi en kold vind i næsen. Vi rundede Lindholm og Gavnø i rimelig godt vejr. Da vi rundede Lindolm fik vi vinden ind fra siden, men vi var enige om ikke at vælte. Da vi rundede Gavnø var vinden lige i ryggen. Vi dannede en lille flåde og fandt varmt vand og suppepulver frem. Det var utrolig lækkert med en kop dejlig minestronesuppe mens vi langsomt drev videre.
Vi så flere fugle på turen. Ud over de sædvanlige ænder, blishøns, skarver, måger mm. var der et par episoder der printede sig lidt mere fast på nethinden. På Lindholm fløj et rørhøgepar rundt i lav højde og jagtede smådyr, og ud for Gavnø fløj en havørn adstadigt forbi. På vestsiden af Gavnø gik mange hundrede gæs - en del af dem lettede og fløj hyggeligt småknævrende rundt. Vi fik også lidt drama på turen, da vi fik øje på et par måger der jagtede en enlig blishøne. Den nåede dog i sikkerhed i en større flok artsfæller - sikkert kun en stakket frist, hvis den var afræftet af den ene eller anden grund. Vi slap dog i denne omgang for at overvære naturens grumhed.
Det blev til 17 km

Isfjord - byggeriet går i gang

Så fik Niels - min medbygger - og jeg hentet træ på et lille savværk. Plankerne er noget tykkere en Bjørn anbefaler, men Isfjorden sider der ret lige, så mon ikke det går - ellers må listerne gennem en afretter. Det er der alligevel nogle der skal. Isfjorden har ret markante knækspant på et pænt stykke og ved "knækket" - og senere på dækket - er der en del lister der ikke kan være ret brede.

Vi fik skåret en del lister på min arbejdsplads. Der var spånsug, og sådan en fyr er røget på min ønskeseddel. Det vil være alle tiders, når sliberiet går i gang.

Alle de skårne lister fandt plads under bukkene til byggejiggen.
Køllisten er prøvemonteret - det er nødvendigt at spidse den en del i begge ender, og det bliver svært at få listene til at sidde helt tæt, selv om jeg prøver at høvle i smig.

Jeg skulle have bygget en større garage i sin tid, men en eftertænksomhedkrog er der da plads til :-)

.... og der kan man jå få ideer som hvordan man bruger et laservatterpas til at sikre sig at stævn og agterstævn bliver sat lige på.

Julefrokosttur

I alt 14 havkajakroere roede i diset vejr de 16 km rundt om Gavnø, inden de satte sig til et veldækket sammenskudsgildejulefrokostbord. Selve roturen var uden noget anderledes end sidst jeg var på vandet. Ingen regn og næsten ingen blæst.

Mellem Lindholm og Gavnø lå en kæmpe flok blishøns. Det er et imponernende syn - og med flot lyd - så sådan en flok letter for at komme væk fra vores armada af kajakker.

Det er ved at være for koldt at holde pauser, så det eneste stop var ved Karlsgab hvor et par af pigerne lige skulle ind og gøde engen.

Blæsevejrstur

Efter 14 dage med meget arbejde lykkedes det at komme på vandet igen - og det blev første tur i min nye Kokatat tørdragt. Og sikke en tur.

Kl 10 var vi 3 fremmødte til en rotur - Kirsten, Anette og undertegnede. En del af de andre "faste" roere skulle til rulletræning om eftermiddagen, så de sparede kræfterne - og kræfter skulle der bruges, fandt vi hurtigt ud af.

På vejen ud gennem kanalen var vinden lige imod os, så opvarmningen var hurtigt overstået. Vi roede rundt om Gavnø og kom efter en tur med bølger skråt ind bagfra i læ af øen. Det blæste dog stadig, små byger med kastevinde blev afløst korte perioder med solskin, hvor vi også spottede en regnbue - rigtig novembervejr.

Efter en kort pause ved Karls Gab roede vi mod Enø. Vinden havde taget til, og vi havde den igen lige forfra. Det gik ikke særlig stært fremad, og da en af os skulle være hjemme kl 13, valgte vi at vende om. Det gav et par forrygende surfture. I den kraftige vind var det ikke noget problem at følge med bølgerne, og på et tidspunkt var hele fordækket på min kajak under vandet.

Efter Karls Gab faldt der lidt ro over det hele igen. Snart rundede vi Gavnø og skulle nu "kun" ro over til kanalen. Vinden havde taget yderligere til - og vendt - så vi igen havde den lige imod os. Det tog vi med højt humør - lidt træning kan man jo altid bruge. Vi fik dog hurtigt vores sag for. Det begyndte at regne, og vi kunne se at et skybryd havde kurs lige imod os.

Da det ramte os, kunne vi kun se 50-60 m frem, regndråberne slog så hårdt som var det hagl, og vindenstøddende (op til 18-20 m/s) gjorde det umuligt for os at bevæge os fremad. På et tidspunkt blæste en af os ud af kurs, og det var umuligt at rette kajakken op mod vinden igen. Vi valgte at vende om, og ro tilbage til klubben gennem åen. Da vi nåede i læ ved Jacobshavn, ringede vi til Anettes mand Peter (der var på vej ud mod klubben for at tage med til rulletræning), og krævede at han stillede med kage og havde kaffe klar når vi kom tilbage til klubhuset.

Da vi kom til klubhuset blev vi mødt af en flok grinende "rullekursister", der mente at vi havde været godt tossede at ro rundt i det vejr. Vi kunne kun fortælle at det havde været OK, og at vi ikke havde været ude i noget der gjorde os utrygge. Vi havde hele tiden kontakt med hinanden og var trygge ved egne og andres evne til at klare bølger og vind. Jeg må godt nok indrømme at jeg aldrig har været ude i noget der bare mindede om skybruddet i kajak.


Roturen blev på 18 km

Se billeder - også fra rullestuen

PS Kokatattøjet var lækkert

Tur til Roskilde Fjord

Vi kørte 8 m/k til Herslev Strand, hvorfra turen gik rundt på fjorden. Vi havde dårligt roet en km, da en havørn majestætisk fløj ud fra skoven tæt på os. Desværre nåede jeg ikke at fange den med kameraet, men lidt andre billeder blev det til i det rimeligt gode vejr.

Frokostpausen blev nydt ved siden af et imponerende vikingeskib

Henrik graf forsøger at finde vej gennem sivene til en bro til samlingen...

...mens Knud og Susanne overbærende ser på.

Undertegnede på vej mod land efter turen på fjorden.

Rolængde 20 km