Min entre på Erik og Gretes båd var alt andet end elegant. Det er ikke helt let at klatre om bord på en LM 28 fra en kajak. Der var derfor store forventninger til underholdning - og skydeklare kameraer fremme - da jeg skulle ned i kajakken. Til alles skuffelse - på nær min - gik det i fin stil - og jeg kunne skyde igen
Ved 5-tiden trillede et par biler med kajakkker på taget forbi, og så var det bare med at komme i båden og ro om til stranden. Vi roede lidt væk fra fluepapiret og begyndte at træne solo- og makkerredninger samt indledende øvelser til rul.
Med paddlefloat monteret lagde vi os ned på siden, og øvelsen var nu at træne hoftevrikket, så kajakken kom på ret køl uden pres på pagajen. Det var ikke helt let, men det gik da fremad, så der er håb om at et rul kan læres på et tidspunkt. Sverri havde købt et vandtæt videokamera, så forhåbentlig kommer der et link til til nogle optagelser
Efter et par timers træning roede jeg tilbage til klubhuset.
Rolængde 20 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar