Lidt ferieroning i Sveriges skærgård

Traditionen tro gik årets ferietur til Sverige, og ligeledes traditionen tro havde jeg min Blackwater fiskekajak med.

Første stop var i Blekinge på Ekenäs Camping. Det er en lille plads -25 pladser - lige ned til vandet. Skærgården er ikke så stor, men stadig meget flot at ro rundt i. Det blev ikke til ture til de yderste skær, for der blæste en voldsom vind de dage vi boede der. Og det blev trods flittig fiskeri heller ikke til nogen fisk.

En af mine tidligere kolleger Ulla kom forbi sammen med sin mand. De er begge lige begyndt at ro kajak, så de lånte mit skiv til en lille aftentur.

Næste stop på turen var Kalmar. På en meget stor campingplads fandt vi en plads ned til den kanal danskerne gravede under Kalmarkrigen - en af de krige hvor svenskerne fik bank. Der lå en borg  i Kalmar. I dag er det mere et slot, og det er absolut et besøg værd. Jeg fik roet en enkelt lille tur og erobret et par broer, men fangede heller ikke der nogen fisk.

Turen gik videre til St. Anna. Vi var ude på den yderste campingplads ved Tyrislöt, hvor det vrimlede med kajakbumser med tilhørende kajakker - de fleste tyske - men kunne ikke få en plads der levede op til vores  faste ønske om havudsigt.

Det kunne vi derimod på Källbugtens Camping, hvor vi fik den lækreste vestvendte - giver flotte solnedgange - plads med udsigt over vandet. Der var som på pladsen i Kalmar ikke strøm hvor vi gerne ville ligge, så vi var lidt spændte på om campingvognes akku kunne levere strøm til lys og vand. Det kunne det, og med køleskabet på gas var der ingen problemer.

For at spare på gassen kogte vi al vores vand på Kelly Kettlen. Den var et hit og bragte os ikontakt med en masse nysgerrige campister, der skulle høre og se hvad det var for en ting. Specielt en tysk familie fra Berlin snakkede vi meget med, og far og søn lånte kajakken til en tur på det spejlblanke vand.

Det lykkedes mig også at lokke min viv med på en lille tur.

Jeg fiskede en del. Der skulle angiveligt være både gedder, sandarter, laks og aborrer, men trods lid, ekkolod, gps med dybdekurver og alt i woblere, blink og gummidyr fangede jeg stadig ingen fisk. Jeg fik dog erobret broen fra fastlandet til St. Anna.

Nu er det jo nok ikke for at fiske, at de fleste kajakroere tager til St. Anna, men for at ro kajak i den fastastiske skærgård der strækker sig langt nord, øst og vest på. Den skulle jeg selvfølgelig også ud og ro i. Jeg fik bevilget en hel dag til en langtur, men desværre blæste det 12-14 m/s den dag så turen bliv ikke så lang som jeg havde ønsket mig.

Jeg satte i vandet i rimelig læ, men røg snart af sted med vinden i ryggen rundt om den første pynt. Her kom jeg lidt i læ og roede udad i skærgården. Jeg fandt en rute så jeg kunne ro i læ, i sidevind og i modvind. På den måde skulle jeg ikke ro hele turen hjem i modvind.

Snart måtte jeg dog krydse et lille sund mellem St. Anna og den føste skærgårdsø, og der fik vinden rigtig fat i mig. Jeg måtte knokle for at holde kursen, og kom da også rimelig hurtig i læ igen. Turen over til den næste ø var endnu mere vindblæst. Blackwateren er en utrolig stabil kajak, så de krappe sidesøer var ikke noget problem. Jeg blev bare lidt våd og forstod hvorfor de kajakroere jeg jævnligt mødte havde tørjakker eller -dragter på. Vandet var heldigvis rimelig varmt, så det gjorde ikke så meget, og jeg fik så rigelig varmen af at knokle.

Og det kom jeg til, da jeg valgte at ro rundt om øen. Flere steder på turen i modvind, måtte jeg kigge et stykke tid på klipperne for at se om jeg kom fremad. Det gjorde jeg dog, og efter at have rundet øen på vindsiden, hvor der var pænt store bølger, fik jeg nogle fantastiske surfture i sundet mellem to øer. Den brede Blackwater surfede helt fantastisk, men var meget svær at holde på kursen. Jeg måtte næsten knokle lige så meget i medvinden som i modvinden.

Da bølgerne havde rendt gassen af sig, var det ren afslapning. Roningen skiftede mellem behagelig medvindsroning og roning i læ af øerne. På et tidspunkt fylgtes jeg med et svenskere - en rutineret roer i en Tiderace havde en stor urutineret knægt med i en Tahe Bayspirit. Jeg syntes det var lidt dristigt at tage en begynder med ud i det blæsevejr, men der var et træktov på Tideracen - og mon ikke det kom i brug på deres hejmtur i modvind.

Det var tid at holde en lille pause, og det var ikke svært at finde et lækket sted i læ. Kelly Kettlen og Brewers Cup blev fundet frem og en ½ l kvalitetskaffe blev brygget. I en lille køletaske havde jeg medbragt en kold Brown Ale og et par sandwich.

Hvis jeg nu havde været en religiøs mand, ville jeg have været overbevist om at sådan må der være i Himmerige. Måske havde den vidunderlige natur været pyntet yderligere men en skøn badenymfe eller to, men selv i Himmerige er der vel grænser?

Alt godt har en ende, men heldigvis fortsatte roturen. Turen gik nu hjemad i læ - lige indtil jeg rundede føromtalte pynt. Vinden havde taget til og jeg måtte arbejde som et piskeris for at komme fremad. Heldigvis var der en lille ø der kunne give læ, og det sidste af turen tilbage til isætningsstedet kunne jeg krybe frem langs kysten. Det var ikke min længste rotur, men helt afgjort en af de flotteste og en af ture jeg har måttet tage mest fat.

Om St. Annas skærgård kan jeg kun sige: "I'll be back".

Samlet rolængde i Sverige var beskedne 48 km - det bliver ikke til så meget når man fisker.