lørdag den 2. juli 2011

Fisketur på Tystrup Sø

Onsdag eftermiddag havde jeg aftalt med min svoger Knud og hans søn Søren at vi skulle tage en tur til Tystrup Sø for at fiske. Vi ville prøve at se om vi kunne fange nogle af søens sandarter.
Søren havde booket en klubkajak i NKC, Knud havde en gammel skydepram og jeg havde selvfølgelig min high-tech fiskekajak med. Vi mødtes ved parkeringspladsen ved Frederikskilde Strand og kunne glædeligt konstatere at der var anlagt en stabil grussti ned til stranden i stedet for den gamle trampeti, der flere steder var meget mudret og med mere eller mindre løse brædder som broer. Det gjorde arbejdet med at køre vores både ned til søen væsentlig lettere.
Det tog ikke lang tid, før vi var på vandet. Jeg tændte for ekkolod og GPS og var råspændt og klar til af jagte søens fisk. På ekkoloddet kan jeg tydeligt se de fisk der er lige under båden og lidt til hver side, og med GPS med Topo Danmark kortet i hukommelsen, kan jeg se hvor jeg selv og de undersøiske bakker - hvor der ofter er mange fisk - er. Teoretisk bør fiskene ikke have en chance :-)
Men det har de. Og denne dag valgte de ikke at bide på nogle af de woblere, blink, spinnere og lækre gummidyr jeg præsenterede lige for næsen af dem. Det var ikke kun mig der måtte lide denne tort. Søren fangede heller intet, så da vi gik i land på en af søens campingpladser, var det kun Knud der havde medbragt en lille nyfanget aborre.
Heldigvis havde jeg taget pølser med. Hurtigt fik vi gang i et lille grillbål - tørt medbragt brænde og en halv snes optændingsblokke klarede denne ssag. Knud fik gang i rygeovnen (model Biltema), og mens aborren fik en gang røg og ostepølsene spruttede på grilristen, nød vi hver en medbragt øl i de skønne omgivelser.
Lidt mindre optimistiske roede vi ud til anden halvleg af fiskeriet. Og elendighederne på fiskerifronten fortsatte. Mange fisk ved kajakken - de rigtige steder let fundet, men ingen fisk.
Nu er fisk jo ikke det eneste saliggørende i denne verden, og i stedet for at frustreres over manglende fikelykke, nød jeg at sidde i den lækre natur. En fiskeørn jagtede på et tidspunkt over øen, med det tiltagende mørke ankom mange gæs og andre fugle  for at overnatte og på et tidspunkt fløj en stor flok fugle rundt i noget der mindede om "sort sol light".
Vi arbejdede os langsomt tilbage mod udgangspunktet, og ved 22-tiden gik vi land på stranden hvorfra vi  tidligere var taget af sted. Samtidig med at de sidste badegæster forlod tranden, kørte vi bådene tilbage til parkeringspladsen på vores små vogne.

Trods 4 timer på vandet blev det kun til 8 km roning.

PS Det er stadig dejlig at være pensionist

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Poul.
Jeg faldt lige over din blog. Jeg er ved at kigge på ekkolod til min kajak. Hvad gør du med batteriet for at undgå at det ikke bliver vådt?
Venlig hilsen Thomas