Bølgesjov

Tirsdag stod den på bølgesjov i Karrebæksminde.

Jes og jeg var på til NKC for at ro en tirsdagstur da vi mødte to biler med kajakker på taget - det var klubkammerater på vej til Karrebæksminde, så Jes vendte Passaten og vi fulgte trop.

I Karrebæksminde var der pæne bølger og en masse badende. Jeg fortalte lige livredderne hvad vi havde af planer, og at de ikke skulle komme farende ud og redde os, hvis vi væltede. De bad os holde os lidt væk fra de badende og lovede at de nok skulle hjælpe os, hvis de kunne se at vi var i alvorlige vanskedligheder.

Jeg var sidste mand på vandet og fik mange tæsk da jeg roede ud gennem brændingen. På et tidspunkt måtte jeg lige se mig tilbage og tjekke at jeg ikke var på vej tilbage på stranden. Det var jeg dog ikke, og med ihærdig roning slap jeg gennem brændingsbæltet.

Et par hundrede meter fra land var der pænt store bølger. Det højeste var vel små to meter fra bund til top. Jeg havde lige vendt kajakken med næsen mod land, da en bølge brækkede lige bag mig. Det fik mig ud i mit livs støttetag - først til den ene side og så til den anden. Søren lå lidt fra, og grinende sagde han at han ville have advaret mig men nåede det ikke.

Det blev til en del ture frem og tilbage. Et par af dem var med pæn surf, men alle turene gav god træning i at ro i bølger. Der skal godt nok arbejdes meget dynamisk for at holde kajakken på ret kurs ind mod land, og en af de ting jeg skal træne på er at turde kante kajakken noget mere.

Jesper havde sin søn Malte med, og det var da en ren fornøjelse at se drengen ro rundt i bølgerne. Han smilede fra øre til øre.

Jes roede rundt med et stort smil på i sin nye Fury - den bestod vis prøven i bølgerne. også selv om han væltede i brændingen på vej ind. Det gjorde jeg også.

Efter en times tid gik vi i land for en pause - troede jeg - men de andre ville tilbage til klubben, så Jes og jeg fulgte trop.

4 km