onsdag den 10. juli 2013

Silkeborg Langsø

På vejen til Landsstævnet i Esbjerg kom vi forbi Silkeborg. Det er altid hyggeligt for mig at besøge byen hvor jeg er født og har mange minder fra barndomsferier hos bedsteforældrene der havde hus i Resenbro lige ned til Gudenåen.
Vi ville besøge Jornmuseet, men da de havde lukket om mandagen, snuppede jeg en tur på Langsøen. Det blev en hyggelig tur halvvejsrundt om Silkeborg.
Jeg prøvede at ro ind til slusen for at komme op til havnen, men det kostede 25 kr hver vej, og jeg skulle op af kajakken for at betale. Da der ikke var andet end en høj betonkaj at gå i land ved, sparede jeg pengene - og ridserne i kajakken - og roede tilbage til Langsøen.
Turen ind til slusen var dog flot med nyindrettede cafeer i den gamle papairfabrik
og en flot foss.
Og sør'me også en bro
Turen gik videre under endnu en bro
Da søen sluttede roede jeg ind i en lille å - et meget hyggelig sted midt i byen.
Der var et par gangbroer
og en enkelt bilbro over åen.
Jeg snakkede lidt med et par glade unge mennesker, der lige havde fået overdraget nøglerne til et hus lige ned til åen. Jeg kunne have fortsat ind i den næste sø, men en frokostaftale i campingvognen gjorde det nødvendigt at vende om.

13 km herlige km og 3 broer til listen :-)

Ingen kommentarer: