Med NKC til DGI Landsstævne 13

Livet er ikke kun kajakroning. Da lejligheden bød sig for at tage på tur med en lidt større dagsorden end kajakroning tog 8 roere fra NKC sammen med et par medrejsende hustruer til DGI Landsstævne i Esbjerg
Jeg havde aldrig før været til Landsstævne, men kunne se at det bød på en masse opvisninger, koncerter, afprøvning af andre idrætter, fis og ballade og fest.
Jeg var allerede inden Landsstævnet på tur i Jyllandsammen med min hustru Karin, så vi trillede allerede ind på Camp Skibhøj i Esbjerg onsdag aften. Campen viste sig at være en kæmpe midlertidig campingplads på en mark i udkanten af byen. Vi reserverede en plads til Jens og Marianne, der også kom med campingvogn.

Ulla, Elisabeth, Lis, Jørgen og Heidi ankom lidt senere og etablerede deres teltlejr på et anvist område – naboerne sørgede for underholdningen med en battle på ghettoblastere med technomusik. Det gav lidt bekymrede blikke hos de gæve NKC’ere, men de blev dog på pladsen trods tilbud om at flytte ned til os andre i det mere rolige campingvognområde. Jens og Marianne ankom ved midnat og rykkede ind på den reserverede plads. Den eneste teltcampist mellem campingvognene var Karin. Hun ankom torsdag formiddag og havde inden ankomsten fået advarsler om de spillelystne naboer i teltlejren.
Vi var nogle stykker der havde reserveret pladser på Blue Water Arena til åbningsshowet – andre deltog i indmarchen. Jeg har aldrig før været til Landsstævne, så jeg vidste ikke helt hvad der ventede mig. Men det var stort. Indmarchen med 14.996 atleter og 4 NKC’ere var fantastisk. Vi tilskuere stod op og klappede i 45 minutter, mens deltagerne marcherede en tur rundt på stadion.

Efter indmarchen gik ca 5000 efterskoleelever ind på stadion, og de fyldte godt op på plænen. Indmarchen blev efterfulgt af lidt taler og 1½ times flot show. Jeg har aldrig oplevet noget lignende – det var fantastisk at overvære.
Efter åbningen tog vi tilbage til lejren, hvor vi havde etableret en meget hyggelig basecamp ved campingvognene. Vi var alle imponerede at hele arrangementet og de rammer der var skabt omkring Landsstævnet. Der var shuttlebusser der hele tiden kørte i ring i flere ruter i byen – på intet tidspunkt ventede jeg mere end 10 minutter på en bus. I campen var der fine badefaciliteter og masser af toiletter. Det hele blev serviceret af Hjemmeværnet, og der var altid vand og rene toiletter. Badevandet var lidt køligt ud på eftermiddagen, men pyt – hele stævnet var præget af en meget gennemtænkt planlægning og en flot gennemførsel – jeg er fuld af beundring.Fredag roede vi en tur fra Tingbjerg til Varde å. Vi havde en del modvind på udturen, men med tidevandet strømmende ind i Ho Bugt, roede vi omring 7 km/t i sjove bølger.
Blev bølgerne lidt for sjove for nogle, roede de ind på lidt lavere vand med mindre bølger.

Et lille stykke oppe i Varde Å hang et landsstævnebanner på en bro. Det var vores vendepunkt. Vinden havde vendt lidt og vi fik nogle km med vinden lige i næsen og ingen strøm til at hjælpe os.
Den vendte dog mens vi holdt en spise- hvilepause, og så blev det sjovt. Med bølger, vind og tidevand bagfra var der lagt op til leg. Vi fik vist alle sammen nogle surfture, og det var en flok halvtrætte – men glade – roere der gik i land efter 22 km på vandet.Det var svært at finde et sted at spise i byen. Med 25.000 gæster myldrede det i Esbjergs centrum, hvor der var musik og opvisninger flere stede. Vi splitttede op, og Karin og jeg fik en dejlig sandwich på torvet, mens vi snakkede med hyggelig færing, der arbejde i offshore-branchen som helikopterpilot.
Senere mødtes vi i Stævnecentrum, der var et festival lignende område i en park over for stadion. Vi så bl.a. Johnny Madsen spille inden vi returnerede til lejren og en velfortjent nattesøvn.Lørdag ville vi godt en tur ud i Vesterhavet. Vi kørte ned til den lokale kajakklub, hvor der var gang i afprøvning af havkajakkerroning og kajakpolo. Mere end 1000 deltagere havde på forhånd skrevet sig op til prøveture. Vi mødte op uden aftaler, men blev mødt med stor venlighed. Vi fik fortalt lidt om rovandet og tilbud om omklædning og bad i klubhuset (det fik de 1000 forhåndtilmeldte kajakprøvere ikke).
Vi fik at vide at de lokale ikke ville ro den tur vi ville prøve – tidevandet løb den gale vej – men vejret var godt uden vind, så de syntes da vi skulle prøve.
På vandet roede vi forbi havnen og fulgte derefter sejlrenden mod Skallingen en halv snes km fra havnen. Vi nåede aldrig frem – tidevandet krævede konstant roning for at bevæge sig fremad, og det krav kunne vi ikke honorere. Vi ændrede målet til Fanø, og efter 8½ km’s roning – det meste i modstrøm - gik vi i land på øen, hvor vi spiste den medbragte madpakke, så på skibstrafikken i sejlrenden og fik hvilet lidt ud.
Turen hjemad gik lidt lettere. Tidevandet skiftede, men der var en times tid uden strøm, så vi var hurtigt tilbage ved kysten. Vi fik taget billeder foran kunstværket med de fire hvide mænd på stranden, og roede derefter tilbage til kajakklubben.
Havnebassinet var omringet af mennesker. Gymnaster hoppede fra to trampoliner ud i havnebassinet, og pludselig fløj en sprællende mand højt gennem luften. Bag et skib gemte sig et Big Splash arrangement – to personer hoppede fra 5-7 meters højde ned i en slatten hoppepude på vandet. Når de ramte puden, fløj en person op fra den anden ende af puden. Jørgen og jeg tilbud Lis en tur, men hun takkede nej. Vi var ellers sikkert på at vi kunne have sendt hende tværs over havnebassinet.

De lokale kajakroere bød os velkommen tilbage efter vores 18 km’s rotur, og vi fik kontakter, så vi kan komme over og ro en tur rundt om Fanø med lokal guide. Efter sigende er turen lidt over 50 km – og med den rigtige planlægning kan de 40 af dem roes med strømmen bagfra. Klubben råder også over et hus vi kan leje for 20 kr pr deltager pr nat. Det må vi benytte os af en dag i løbet af sommeren.
Vi havde bestilt pizza til campen om aftenen, så da vi kom hjem dækkede vi langbord op i solen og mæskede os i velfortjent mad med tilhørende drikkevarer.

Ved 10-tiden tog de fleste bussen til midtbyen, hvor Søs Fenger veloplagt og med et godt band spillede op til fest. Godt trætte var vi tilbage lidt over midnat.
Søndag morgen trak vi tiden lidt til dagens morgenbuffet ved campingvognen. Og i ro og mag gik vi i gang med sammenpakningen. Sidst på formiddagen sagde vi farvel til hinanden og satte kursen hjemad.
Som det forhåbentlig skinner igennem af ovenstående havde jeg et fantastisk Landsstævne, og jeg er klar til at tage af sted om 4 år, hvor stævnet afholdes i Aalborg. Tag med!
Samlet rolængde 39 km - drukkede øl: mange