onsdag den 26. august 2015

Alle gode gange 3

For tredie gang på fire dage stod den på Gavnø rundt. Denne gang dog i hyggeligt tirsdagsroningsselskab.
Denne gang var det i en frisk sydvestvind, så få at få det værste - modvinden - overstået hurtigst muligt drejede vi til venstre da vi var fri af kanalen, og i sidevind roede vi i læ ved Gavnø. Det gik fint, da vi var en homogen gruppe, der holdt et pænt tempo. 
Strækningen fra Karslgab til Enø var værre. Her fik vi vinden lige imod os, og der skulle lægges kræfter i for at komme frem. Igen holdt vi dog pænt sammen, og pludselig var vi i læ af Enø og roede ind til en af bådbroerne for at spise madpakken i lidt læ.

Vi glædede os til turen hjemad med rygvind. Traditionen tro havde vinden lagt sig lidt, men der var stadig gang i bølger og vind, så vi fik nogle fine surfture. En enkelt fik en lidt for fin tur - han endte i baljen. De forreste var væk, men vi fik ham hurtigt på højkant med en heelhook-makkerredning, og spasen kunne fortsætte med små hidsige spurter og kamp for at holde kajakken på bølgen så længe som muligt. Jeg fik nogle rigtig fine ture på langs af nogle af de største bølger.

Det blev til 18 km


Ingen kommentarer: