mandag den 3. august 2015

Kryds fra Røsnæs til Ballen

Det var en lys og stille dag.... og Jens havde spurgt om jeg ville med på tur på Storebælt. Det ville jeg gerne, og søndag morgen lå kajakkerne klar på Røsnæs
Der er en trappe ned fra parkeringspladsen, så det var bare at slæbe. Jens kulfiber-Greenlander var ingen sag at få ned, men min Tiderace vejede godt til - og jeg havde endda hverken brænde eller min flisesamling med :-)
Det bliver vist ikke meget bedre. Sol, behagelig temperatur og næsten ingen vind er de ideele forhold at tage på Storebælt i.
Og snart passerede vi fyret og roede mod vores mål - Ballen Havn på Samsø. Kursen var sat i GPS'en, så den kunne vise evt afdrift, og med kompas på dækket, fuld sigt og en stor silo på havnen var det ikke svært at finde vej.
Da vi nåede sejlrenden var de eneste tre skibe forbi os, så det var bare at ro af sted. Sejlrenden er ret bred, men den er tydeligt markeret af røde og grønne bøjer, så man er ikke i tvivl om hvor den er.
Den ikke særlig kønne Samsøfærge kom slet ikke i nærheden af os, men vi så den flere gange på turen
Efter et par timers roning var vi tæt på målet. Der var en flittig trafik af sejlbåde langs kysten, og et par enkelte speedbåde brændte benzin af på vej mod havnen
Selve havnen var fuld af både, men vi roede ind til den lokale fiskeshop og fortøjrede lige foran butikken. Et på andre turister spurgte hvor vi kom fra. De havde fulgt os fra deres egen båd.
De var ikke særlig servicemindede i fiskerestauranten - det var et stort problem ikke at bestille en ret fra deres spisekort, men gerne ville have et stykke fisk fra fiskedisken (som var en åbenbart en selvstændig butik), men det lykkedes da at kombinere et stykke laks med kartoffelsalat og rugbrød.
På retur-turen holdt vi en lille pause midtvejs og tog selvfølgelig en selfie
Vi så to skibe langt væk inden vi krydsede sejlrenden, og vi da også længst forbi, da de passerede hinanden.
Strømmen havde ført os lidt nordpå så vi nærmedee os af en lidt anden kurs, en den vi havde fulgt på udturen.
På sporet fra GPS'en ses tydeligt hvor vi holdt en lille pause og nød en kop kaffe og en Snickers mens strømmen med ca 3,5 km/t drev os nordpå.

GPS'en fortalte også at vi havde roet 36 km

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Jeg har linket til indlægget om jeres gode tur på Wonderful Kalundborgs Facebook side. Gode billeder og godt fortalt!