tirsdag den 12. juli 2016

Med NKC i Blekinge - 2. dag

Oven på lørdag aftens hygge var nogle af os lidt trætte, da vi roede af sted ved 10-tiden. Det blæste stadig, så vi besluttede os for lidt mere roning i den indre skærgård. Og det blev en lidt anden tur en dagen før, for solen skinnede fra en flot sommerhimmel.
Ved Järnavik var der nogle store betonklodser - måske rester fra den gang den svenske flåde puttede sig i fjordene beskyttet af 30,5 cm artelleri.
Flåden så vi ikke noget til - det blev kun til et gensyn med færgen der sejler turister frem og tilbage til Tjärö.
Det blev en afslappet tur, hvor deltagerne et par gange også bare lå og nød det flotte landskab.
Lidt åbent vand blev det til på hjemturen, men bølgerne var - heldigvis for mit trætte hoved - ikke så store.

19 km

Ingen kommentarer: